fbpx

Andreas Odbjerg indtager endelig GRØN koncert

Foto: Sarah Buthmann (Pressebillede)

GRØN Koncert er nu klar til at præsentere Andreas Odbjerg til dette års koncertdage, og han er så klar til at skabe et helt ekstraordinært show.

Årets GRØN koncerter er nu klar med lineupets tredje navn, og det er ingen ringere end Danmarks mest spillede danske artist, hitmageren Andreas Odbjerg! Sammen med de to allerede annoncerede navne Tessa og Carpark North vil Andreas Odbjerg uden tvivl sætte en uforglemmelig stemning med kæmpe hits som “Føler mig selv 100”, “I morgen er der også en dag” og “STOR MAND”, som kan få selv den trætteste til at skråle med på de mange fængende melodier. Hertil udtaler Andreas Odbjerg:

[…] Grøn er det perfekte sted for min musik at leve. Glæd jer til et ekstraordinært og rørende show, hvor alt kan ske, og hvor vi ikke er bange for at improvisere!

Det bliver spændende at følge med i hvilke kunstnere, der ellers vil gæste scenerne til disse dejlige koncertdage. Vi på redaktionen følger i hvert fald spændt med!

Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com