fbpx

Holy Now er klar med en drømmende annoncering og en kærlighedsfyldt nyhed

Foto: Klara Olsson (Pressebillede)

Indiepop-bandet Holy Now har masser musik i sig. Dette demonstrerer de ved offentliggørelsen af et kommende album og udgivelsen af en splinterny single, der viser en mere tilbagelænet side af bandet.

Det svenske indiepop-band Holy Now er nu klar med annonceringen af deres andet album Dream of Me, og har i samme forbindelse også udgivet værkets første single “Hold Me/Know Me”. Bandet er efterhånden en garvet gruppe, der udgav deres første album I Think I Need The Light tilbage i 2018, senere EPen It Will All End In Tears og nu er klar med deres andet album. Derudover har deres musik fået masser af god kritik både internationalt og i Sverige.

Dream of Me indeholder sange som byder på alt fra rumklangsfyldte guitarriffs, drømmende korvokaler og en generelt analog følelse og lyd, som tager lytteoplevelsen tilbage til bandets grundessens. »Perfekt og samtidig bevidst uperfekt skæv.« Dette gør sig også gældende for singlen “Hold Me/Know Me”, hvor forsangeren Julia Olander fortæller følende:

– “Hold Me/Know Me” er en sang, som handler om en ny kærlighed. Følelsen af ikke at kende hinanden endnu, men at være helt sikker på at man bare vil være hinanden nær. Og frygten som så også kommer, når tingene pludselig bliver virkelige. Denne her sang er mere tilbagelænet end Holy Now’s andre sange, både i følelser og i tekst.

Alt i alt bliver det spændende at høre hvad det nye album kommer til at byde på, og med den nye single som forsmag, kan det kun blive godt! Lyt til singlen “Hold Me/Know Me” af Holy Now her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com