Laufey fortæller alt om kærlighed gennem musik

Foto: Gemma Warren (Pressebillede)

Indie-pop artisten Laufey er nu klar med en ny kærelighedssang, der gennem både rytmisk og klassisk inspiration giver en spændende lytteoplevelse.

I dag er den islandsk-kinesiske artist Laufey klar med singlen “Everything I Know About Love”, som samtidig også er en spændende forsmag på, hvad vi kan forvente på hendes kommende debut-album. Laufey udgav sin første single i 2021, men den nylige debut ingen betydning på hendes kendskab og erfaring indenfor musik. Hun er nemlig vokset op med en mor der spillede klassisk violin og en far der havde en god samling af jazzmusik, hvilket betød at hun allerede tidligt lærte at spille på klaver og cello. Dog var det først opdagelsen af faderens jazzsamling, som blev startskud og inspiration til hendes nuværende musikalske karriere.

“Everything I Know About Love” er et fuldt ud sofistikeret indie-pop nummer, hvor hendes behagelige vokal, som forstærkes af sarte korstemmer, tydeligt kommer til sin ret i sammenspil med de langsomme men markante trommer og bas, breaks af klassisk violinspil og en finurlig underliggende guitar. En sang der tydeligt udstrålerkærlighed i flere lag end teksten alene.

Lyt til singlen “Everything I Know About Love” af Laufey:
Spotify
Apple Musik
Med musikvideo på Youtube

Tags:
Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com