fbpx

The Ramona Flowers giver deres bud på sommerens nye soundtrack

Foto: PR

The Ramona Flowers nye single “California” er lyden af sommer, frihed, eufori og et groovy og velspillende band.

Selvom den engelske indierock kvartet The Ramona Flowers efterhånden har opbygget et større bagkatalog med 3 albums i ryggen, så holder gruppen ild i kreativiteten, og fortsætter med at kravle op af rangstien for at markere sig som det helt nye store navn på den engelske indierockscene. Gruppen er sultne efter at udvikle på deres lyd og vise deres musik for verden. På den seneste single “Up All Night” fik de fornemt besøg af ingen ringere end Nile Rodgers, og nummeret blev bandets mest streamede sang til dato. Det var derfor med godt nyt til de hungrende fans, at gruppen i fredags udgav deres seneste udspil med nummeret “California”.

Med et højt tempo, et dominerende og simpelt guitarpick, 16. dels trommer og forsanger Steve Birds overbevisende vokal, afspejler “California” lyden af sol, sommer og eufori. Sangen handler om selvudvikling, og det at forsøge at blive den bedste version af en selv; både for ens egen og for andres skyld. Du kan lytte til det opløftende feel-good nummer lige her:

Spotify

Apple Music

Jakob Backer Schmidt
jakobschmidt@bandsoftomorrow.com