fbpx

VIDEOPREMIERE: Morabeza Tobacco tager dig på en trippende rejse i ny musikvideo

Foto: Erik Pousette (Pressebillede)

Den svenske lo-fi-duo Morabeza Tobacco melder sig tilbage på banen med det nyeste singleudspil “Temperature”. Se nummerets trippende musikvideo her.

Morabeza Tobacco, der tog sit særlige navn efter en tobaksbutik i den svenske hjemby Stockholm, har de seneste år udemærket sig både nationalt og internationalt med deres helt egen kombination af klassiske elementer af funk, disco og 80’er pop. De beskriver selv deres unikke lyd som værende lavet af fløjl og silke, og som kan skabe en oplevelse, der indtager og omringer lytteren. Man kan bare læne sig tilbage og lade sig suge med ind i bandets univers – med musik, der retter sig til lytterens hjerte og løfter én op i en svævende tilstand.

Efter en længere pause melder den duoen sig nu tilbage med fornyet energi. De har netop annonceret, at deres nye album ved navn Shadow Of The Cherry får sin udgivelse i efteråret 2022, og i dag kan du lytte til det første nummer i form af “Temperature”. Et nummer, der også i dag har fået en tilhørende musikvideo. Videoen er en nostalgisk rejse, hvor seeren tages med ud på en trippende rejse med matte farver, hurtige klip og de to bandmedlemmer, der performer nummeret igennem en sløret linse. De fortæller selv om videoen:

(…) vi frøs nærmest ihjel fordi det var så koldt, da vi skød den. Men det var en ‘no-brainer’ at optage videoen til “Temperature i et studie. Vi ville nemlig gerne lave noget, der var simpelt, legende og hvor lyssætningen og designet var vigtigt.

Se den farverige musikvideo lige her:



Jakob Backer Schmidt
jakobschmidt@bandsoftomorrow.com