fbpx

DRØM dig væk til Bands of Tomorrows koncert i Byhaven

Foto: Edi Cliff (Pressebillede)

Endnu en aften har vi fået lov til at præsentere to vilde kunstnere i Byhaven – DRØM er en af dem!

De to unge musikere, der tilsammen danner DRØM, mødte hinanden på Fyn og sammen fandt de en fælles passion; musikken. Vi har nøje fulgt med i den nye og spirende duo, med kun tre singler ude, hvori “Våde Kinder” blev fremhævet på vores Uimodståelige playliste. DRØMs lyriske univers tager udgangspunkt i det at være ung i 20érne med alt hvad det indebærer af gode og dårlige ting. Det er musik mange kan relatere til, og netop det er et af deres store forcer i musikken. DRØMs musik er noget man både kan blive rørt af, men samtidig danse bekymringerne ud, gennem deres elektroniske poptoner. Tidligere på året var duoen feature som Ugens Upcoming, hvor de kunne røbe, at de er i gang med at færdiggøre deres føres EP, så der er masser at glæde sig til – læs hele interviewet her.

De to drenges sammenspil er spændende og vi glæder os enormt meget til at kunne opleve dem live på scenen den 19. august! Hiv vennerne under armen og nyd sommervarmen med en kold øl, når vi endnu engang præsenterer morgendagens stjerner i Københavns hyggeligste byhave. Find mere information via facebookbegivenheden her.

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com