fbpx

Kacey Musgraves – Roskilde Festival 2022

Foto: PR
Venue: Orange
Dato: Torsdag den 30. juni 2022

Kacey Musgraves bliver kaldt en anmelderdarling, hvilket, hun viste på den varme dag foran Orange, er et velfortjent kaldenavn.

5/5 stjerner

Skyerne var begyndt at give lidt tiltrængt skygge til festivalgæsterne, som var mødt op foran Orange scene. Det var en godt broget landhandel af både ældre og yngre, som gjorde sig klar til at nyde Kacey Musgraves smukke og forførende vokal. Kacey Musgraves er en amerikansk sanger, som bliver kaldt en anmelderdarling, hvilket på ingen måder er ufortjent.

Der blev spillet en introsang, som fik det spændte publikum til at vågne op. Den spillede i to minutters tid, inden bandet trådte ind på scenen. De er satte sig til rette og begyndte at spille introen til Star Crossed, de fremmødte var fanget med det samme.


Sangeren Kacey Musgrave trådte ind på scenen og begyndte  at synge med sin fløjlsbløde stemme. Hun stod under det meste af det første nummer i baggrunden af scenen, hvilket gjorde, at bandet fik den fokus, som de fortjente. På storskærmen bag ved hende blev der tegnet et stort hjerte, som begyndte at brænde og til sidst knækker over. Det blev et symbol for den resterende koncert, som var fyldt med følelser og ærlighed.

Kacey Musgaves lignede ikke den typiske countrymusiker. Hun bar et matchende, tætsiddende outfit, som passede i dets turkise farve til striberne i hendes hår. Hendes betagende udseende gjorder, at man endnu lettere blev forelsket i sangerinden. Pitten foran scenen var langt fra fyldt, og der var masser af plads at spotte, det påvirkede dog ikke de fremmødte. Der var høj energi og blev sunget med på alle sangene.

Det var nemlig ikke svært at blive fanget af koncerten, selvom musikken var stille og rolig. Kacey Musgraves var god til at snakke med festivalgæsterne, og sagde blandt andet. at hun gerne ville flytte til Danmark, fordi ”America Sucks”. Dette reagerede publikummet stærkt på, hvilket beskrev deres reaktioner under hele koncerten. Selvom Orange var langt fra fyldt, var de solvarme festivalgæster utrolig dedikeret. De var til stede, sang med og dansede rundt. Der var en stor eufori, da hun sang et cover af Elvis Presleys sang Cant Help Falling in Love, hvor kærlighed blev det mellem de besøgende.

Der er ofte ikke voldsomme energiudladninger til countrykoncerter, men til Kacey Musgraves kedede publikummet sig ikke på noget tidspunkt. Hun sørgede for at fastholde folks koncentration, hvilket blev godt understøttet af storskærmen, som var bag hende og bandet. Der blev vist flotte billeder og visuelle kunstværker, som understøttede koncerten eminent.

Det var tydeligt at mærke, at alt var tænkt over ned til mindste detalje. Kacey Musgraves gav en hjertevarme koncert, som fik eftermiddagspublikummet til at mærke sig selv det ekstra.



Isabell Larsen-Thomsen
26675@dmjx.dk