fbpx

Bliv tryllebundet sammen med Ultraflex på deres nye single

Foto: Sigurlaug Gísladóttir (Pressebillede)

Mangler du et soundtrack mens du står og danser foran spejlet derhjemme og drikker et glas rødvin? Du skal ikke lede længere, for med Ultraflex’ nye single “Under The Spell” er du garanteret en dansefest, der med sikkerhed ender med at du spilder dit nyopfyldte glas ud over dig selv.

Ultraflex har med deres nye single “Under The Spell” udgivet et nummer med en electroinspireret lyd med masser af beat og bas toppet af med en usædvanlig vokalproduktion. “Under The Spell”n er et nummer, der skifter mellem uopdragne vers og længselsfulde omkvæd. Musikken trækker inspiration fra alle modsatrettede kilder og er et mashup af disko, R&B, 80’er synthesizere og indeholder samtidig referencer til jazz og klassisk musik.

Duoen er et samarbejde mellem den norske kunstner Farao -som vi tidligere har haft på listen over producere/DJ’s du skal kende til samt den islandske Special-K, som sammen ud gav debutalbummet Visions of Ultraflex i 2020 til stor ros fra anmelderne. Et vigtigt lag til Ultraflex er deres flamboyante, visuelle identitet. I deres videoer kan man derfor se dem skilte med ting som frynsede bikinitoppe og jeggins eller se dem udføre tandem husarbejde, samtidig med at de er gejlet op i deres fineste gallatøj.

Deres opløftende barnlighed byder dig velkommen i deres intime rammer og lukker dig ind i alle deres hemmeligheder, samtidig med at de inviterer dig ud på dansegulvet.

Har du ikke hørt Ultraflex endnu, er det bare med at komme i gang.

Hør sangen her og se musikvideoen her

Tags:
Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com