
15 sep Jenny Bakke genfinder sig selv med elektroniske knytnæveslag
Foto: Chai Saeidi (Pressebillede)
Den tidligere Helven kunstner vender blikket indad på den elektroniske kortslutning “New Live”.
Jenny Bakke har med udgivelsen af “New Live” taget en kunstnerisk drejning, der sætter personen bag projektet i front. Hun gik tidligere under Helven, men har nu valgt at bruge sit rigtige “jeg”, som inspirationskilde til musikken. “New Life” er passende første skridt ind i den personlige rejse. Nummeret fortæller en kærlighedshistorie, der falmer og falder ud i savn og ensomhed. I et smeltet følelsesregister af sentimentalitet, sårbarhed og håb fortæller Jenny om afstands-kærlighed, imens nummeret tager en psykedelisk drejning, der hugger igennem en elektronisk kortslutning.
“New Life” er første udgivelse fra Jennys kommende mixtape Morild, der maler det fulde billede af tragedien. Den bærende tematik på Morild er nemlig;
– Forandringen fra at være sammen til at være alene.
Mens vi venter på Morild, kan du lytte til “New Life” her.