fbpx

Lydmor lader den musikalske kerne være det absolutte fokuspunkt

Foto: Line Svindt (Pressebillede)

Som optakt til det kommende album Nimue, har Lydmor genindspillet singlen “Shanghai Roar” i en akustik udgave. Den første udgave af nummeret kan findes på albummet I Told You I’d Tell Them Our Story fra 2018

Det er en markant anderledes udgave, man stifter bekendskab med på Lydmors genindspilning af det populære nummer “Shanghai Roar” fra 2018. Lydmor dekonstrurerer nummeret og lader de skrøbelige klaveranslag, hendes vokal og harmonier tage over, for det ellers elektroniske univers, der plejer at præge Lydmors musik.

At lade sangene komme til udtryk i en nedbarberet og rustik udgave, er ikke en ny, smart ide fra Lydmor, med det borgerlige navn Jenny Rossander. Selv siger hun:

»Jeg har spillet akustiske shows på klaver hele min karriere, og som jeg virkelig har haft det fedt over. Men i lang tid var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle udgive min musik akustisk, fordi folk ville blive forvirrede. Nu hvor jeg jo ligesom var etableret i deres bevidsthed som denne bodypaintede electro-robot. Men sideløbende er det nedbarberede også blevet en stor del af min identitet som kunstner og særligt ved de seneste koncerter, jeg har spillet, har publikum og mine fans virkelig responderet godt på det nye udtryk, som jeg bl.a. viser på denne udgave af ‘Shanghai Roar’«

Er du vild med den første udgave af nummeret, må du altså ikke snyde dig selv for at opleve de nye, udsøgte nuancer, den nye indspilning har.

Hør sangen her

Tags:
Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com