27 okt Ti hurtige til… Marijke Florien
Foto: Phie Beckett Stenbæk (Pressebillede)
Den københavnerbaserede belgier Marijke Florien udgiver i morgen sit eksperimenterende debutalbum Anætomy, der bearbejder mentalt helbred og tager udgangspunkt i musikerens egen krop og de skiftende årstider. I forbindelse med morgendagens albumudgivelse har vi taget fat i Marijke og stillet hende ti hurtige om lidt af hvert.
Som 25 årig flyttede Marijke Florien fra Belgien til Danmark. Hun var blevet optaget på det rytmiske musikkonservatorium i København. Musikdrømmene skulle jagtes i den danske hovedstad, og nu er de ved at tage form. Marijke har afsluttet sin kandidatgrad og debutalbummet Anætomy lander på din streamingplatform i morgen. Anætomy er som i ordets betydning – en udforskning af kroppen. Med musikken som skalpel undersøger Marijke Florien følelser, tanker, filosofier og knytter dem til kropsdele, der får sin endelige form i albummets komposition. Nu vil vi give ordet til Marijke, så læs med og lær musikeren bedre at kende. Du kan blandt andet få forklaringen bag æ’et i Anætomy.
1. Min musik er…
– Altid skiftende, eklektisk, nysgerrig, fortællende.
2. Jeg begyndte at lave musik fordi…
– En smuk dame overtalte mig til at tage musiktimer som 8-årig. Så jeg startede med klassisk musik, efter det var sangskrivning en udforskning. Derefter var det et meget logisk valg at producere. At producere er som at vokse en arm ud fra din musik-krop. Nu laver jeg musik, som jeg kan, for jeg kan ikke lade være.
3. Jeg får inspiration fra…
– Hvad som helst… Anætomy blev født ud af to ting, at lytte meget til Holly Herndon, og en nysgerrighed. “Hvordan ville det være at lave et bundt sange om min krop?”. Det blev et værktøj for mig til at omsætte min indre verden til musik. Det var som at trævle ud og udfolde mig selv. Men jeg får også meget ud af litteratur og historier, natur og kunst.
4. Det fedeste sted jeg kunne forestille mig at spille mit nye album, er…
– Notre Dame. I samarbejde med en lys-/billedkunstner. Jeg tror, det ville være sådan en stærk oplevelse.
5. Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er…
– at drikke en kop te i nærheden. 🙂 Men faktisk ærlighed. Ikke at gøre noget, jeg ikke har lyst til. Jeg har brug for at træffe kunstneriske valg, der er tro mod mig, uanset hvor jeg er i mit liv. Jeg har sluttet fred med og nyder at dokumentere de skiftende årstider i mit liv, fordi jeg står tilbage med en slags sonisk dagbog.
6. Den sang, jeg har brugt mest tid på at arbejde på Anætomy, er…
– Åh, det er en hård en… De krævede alle så meget tid og kærlighed på deres egen måde! Men jeg tror, jeg gik meget tilbage til “hunger”. Sangens underlige form og udvikling – for ikke at nævne produktionen! – gjorde det til et sandt Tetris-puslespil. Men jeg får sådan en adrenalin af at lytte til det, så det var det værd 🙂
7. Folk ville blive overrasket over at vide om mit nye album…
– Det er fuldstændig selvproduceret (undtagen de endelige mix) og byder på nogle af mine bedste venner i Europa! Jeg er så stolt over at vide, at dette kom fra mine egne hænder, og at stemmerne og talenterne fra de mennesker, jeg elsker, er på det. Jeg fik vidunderlige minder ved at lave dette album.
8. En sang fra albummet, som fortjener en anden lytning, er…
– “Thunder”. Jeg synes, den fanger min legende, spacey og til tider urolige karakter. Den handler om de pirrende neuroner i hjernen, der holder dig vågen om natten. Mit forslag er at lægge dig i din seng i mørket og lade lydbilledet skylle ind over dig, mens du forestiller dig, at lysgnister rejser gennem luften.
9. Historien bag albumtitlen er…
– Ikke særlig inspirerende. Fra begyndelsen kaldte jeg det bare automatisk Anatomi, af indlysende årsager. Også rækkefølgen af stavelserne er sjove at udtale. Ah-Neh-Til-Mig. Som i Vladimir Nabokovs Lolita. Lo-lee-ta. Æ’et er bare et lille blink til min flytning til Danmark.
10. Når du lytter til mit nye album, bør du…
– Tage en dejlig gå- eller togrejse med gode høretelefoner. Skiftende landskaber passer godt sammen med de skiftende lydlandskaber.
