Ellur omfavner den selvreflekterende skrøbelighed

Foto: Sonny McNamara (Pressebillede)

Indie-pop artisten Ellur deler balladen “Now I’m Alone”.

Fra England finder man det 21-årige poptalent Ellur. Siden 2020 har hun delt sin musik med omverdenen og i dag udkommer hun med sangen “Now I’m Alone” som tredje single i år. På sangen viser Ellur sine vokale færdigheder gennem en personlig og stærk ballade, hvor opvæksten til voksenlivet og isolationens sårbarhed er omdrejningspunktet. Lyden er melankolsk og mørk, med et atmosfærisk klaver som sangens bærende element. Om nummeret fortæller hun selv:

– “Now I’m Alone” er en sang jeg skrev om at nærme mig voksenlivet og føle mig meget alene med en masse skræmmende og svære følelser. Den følger med vilje min tidligere single “Best Face On”, en sang jeg skrev om at gå for meget ud uden at have lyst til at komme hjem. Disse er både de mest ærlige sange, jeg nogensinde har skrevet, og at udgive noget så personligt er ret skræmmende. Lee og Rob i Greenmount Studios gjorde et helt magisk stykke arbejde med produktionen og bragte virkelig liv til hvordan det lød og føltes, da jeg skrev sangen oprindeligt; på et meget gammelt klaver i mit barndomshjem. Jeg kan ikke vente med at dele den. Jeg elsker den.

Lyt til “Now I’m Alone” her: Spotify

Tags:
Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com