Rilan & The Bombardiers drukner i kærlighed

Foto: Jaap Kroon (Pressebillede)

Hollandske Rilan & The Bombardiers viser eksempel på deres unikke lyd med den nye funky single “Drowning”. Et nummer, der ankommer som teaser til et nyt kommende album.

Man skal helt tilbage til 2012 for at finde første udgivelse fra Rilan & The Bombardiers. Erfaringen skal altså ikke underkendes, og her 10 år senere er de tilbage efter to års pause med singlen “Drowning”. Musikken fusionerer neosoul og RnB, hvor Rilan Ramhane i front tryllebinder lytteren med sin luftige og ærlige vokal. Under coronapandemien søgte Rilan efter en unik lyd der kunne omfavne et bredere publikum, hvilket har udmøntet sig i et kommende album, der endnu mere end før præsenterer et ligeværdigt samarbejde med professionelle musikere fra en bred vifte af kulturelle baggrunde.

Lyt til nummeret her: Spotify

Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com