fbpx

Ameli Dot annoncerer karrierens første headlinerkoncerter

Foto: PR

Det danske stjerneskud Ameli Dot er efter en stærk indtræden på musikscenen klar til at indtage livescenerne til februar.

Ameli Dot debuterede i år med singlerne “Hanging With Myself” og “Drunk”. I kølvandet på debuten gør hun nu klar til at vise sine live-evner frem, når hun gæster Aarhus og København til februar. Ameli Dots unikke lydunivers indebærer både soul- og indiepop, med tekster der har et glimt i øjet og produktioner af international kaliber. Til koncerterne kan der ses frem til et fremadstormende dansk talent, klar til at udfolde sine musikalske evner i nye rammer:

Jeg lover, at mine koncerter bliver med plads til både det energiske, inderlige, uperfekte, rowdy og sjove. Musik skal føles og mærkes, så publikum skal glæde sig til en eksplosion af følelser og stemning! Jeg har glædet mig siden jeg var 8 år gammel til at spille mine sange for andre – og nu skal min musik ud at leve! Mine sange skal spilles live – med et band – da musikken bevæger sig flydende gennem et soul-, indie- og pop-lydunivers, og vi skal have det så FEDT/dejligt/ægte/ærligt flydende fedt! sammen med publikum. Jeg glæder mig!

Du kan opleve Ameli Dot i HeadQuarters i Aarhus den 9. februar og Ideal Bar i København den 10. februar.

Tags:
Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com