
01 mar Alberta Cross tager en nyfortolkning med på deres kommende album
Foto: Courtney Sultan (Pressebillede)
Svenske Alberta Cross nærmer sig udgivelsen af deres syvende album, og har netop udgivet endnu en single derfra. Sangen er ikke bare en hvilken som helst sang, men en nyfortolkning af et ældre Sharon Van Etten hit, som har en særlig betydning for bandet.
I dag er Alberta Cross ude med en coverversion af det smukke nummer “Every Time The Sun Comes Up”, som oprindeligt er af den amerikanske singer-songwriter Sharon Van Etten. Om singlen udtaler forsanger og guitarist Petter Ericson Stakee:
– Sharon er sådan en talentfuld sangskriver og performer, og jeg har været fan så længe, jeg kan huske. Vi tog bestemt ikke let på indspilningen af hendes sang, og vi er virkelig stolte over, hvordan det endte med at lyde. Når det er sagt, bliver tingene nemmere når sangen er så god. Om det var intentionelt eller ej, kan jeg ikke huske, men jeg føler vores tempo og version indkapsler stemningen fra da vi indspillede den – frygten, seriøsiteten og usikkerheden omkring verdenssituationen ved siden af glæden og eskapismen ved bare at koble af og have den stjålne tid med vores kære. Jeg elsker selvacceptsiden af sangen, og selvfølgelig humoren. For mig, er sangen blevet et ægte øjeblik på pladen.
Albummet, Sinking Ships, kan fans se frem til at høre allerede senere denne måned, nemlig fredag d. 31. Marts. Indtil da, kan man fordybe sig i “Every Time The Sun Comes Up” lige her.