fbpx

Herman Wildhagen leverer fløjlsblød ballade i verdensklasse på debutsingle

Foto: PR

Norske Herman Wildhagen er aktuel med sin debutsingle “This Time”, en single som indkapsler alle facetter af den norske singer/songwriter. Sangeren som før har fungeret som guitarist og producer er nu udklækket som soloartist og med denne lovende første single, kan vi garanteret forvente en storslået karriere fra det norske talent.

Herman Wildhagen er bedst beskrevet som en personificering af egen musik. En kunstner som er tro mod øjeblikket han befinder sig i. Med tekst og lyde omhyggeligt opstillet i et virvar af følelser og oplevelser. Denne beskrivelse leveres tydeligt på hans debut single “This Time”, som maler et tydeligt billede af alle Herman Wildhagens musikalske talenter smeltet sammen i en single. Herman Wildhagen dyrker både det intime såvel som det eksplosive på “This Time” som fluktuerer mellem en stille ballade og en hårdtslående kærlighedssang. Med en behersket vokal og et medrivende guitarspil, tager Herman Wildhagen lytteren med på en historie, som både er relatérbar og smuk.

Herman Wildhagen har levet i musikverdenen længe, og har som beskrevet tidligere fungeret som guitarist men også som producer, og er tydeligt en garvet musiker som nu springer ud i solokarrieren. Udover denne første single, har kunstneren også annonceret kommende debutalbum Fumes senere i 2023. Efter denne eminente første single kan vi her på redaktionen kun glæde os til at følge med i rejsen der er Herman Wildhagen.

Du kan lytte til Herman Wildhagens debut single “This Time” lige her

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com