fbpx

NAYAH leverer forførende Hollywood-æstetik på ny single

Foto: Anders Olsen (Pressebillede)

NAYAH er klar med ny en single “Cold Belief”, som beskriver den ulykkelige kærlighed på et grandiost nummer. NAYAH viser sit genopfundne kunstneriske jeg på bedste vis, og “Cold Belief” vidner samtidig om en flot fremtid for den dansk/israelske sangerinde.

Ulykkelig kærlighed og clubbet RnB-melankoli finder hinanden i NAYAHs nye single “Cold Belief”. I en sammenfletning med den livlige produktion, tilføjer NAYAH en tidsløs divakvalitet med vokalpræstationen, som vi hidtil ikke har hørt det fra den dansk/israleske popsangerinde. På “Cold Belief” fortæller NAYAH en historie om stædigt at holde fast i troen på, at kærligheden vil sejre i sidste ende, men samtidig at komme til erkendelsen af, at det desværre ikke altid er tilfældet. NAYAH fortæller selv:

Ulykkelig kærlighed har altid været drivkraften i mange af mine sange. Hovedpersonen i ‘Cold Belief’ skal ikke ses som et offer, men jeg tror, mange – især kvinder – vil finde dens tematik relaterbar.

NAYAH har efter succesen i 2015 med nummeret “Bad Bitches”, genopfundet sig selv rent musikalsk og har skiftet de dansksprogede tekster ud med engelsk. Og på “Cold Belief” synes dette valg at være helt perfekt til NAYAH.

Du kan lytte til “Cold Belief” lige her.

Tags:
Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com