When Saints Go Machine blinker stjerneklart på ny single

Foto: Daniel Hjorth (Pressebillede)

Den anerkendte elektropop-gruppe When Saints Go Machine er netop nu aktuelle med den nyeste single “Starlight” i samarbejde med Lord Siva.

Hvis jeg siger When Saints Go Machine, tvivler jeg på, at du ikke har hørt om dem før. Det prisbelønnede band som består af fire gæve gutter, har netop smidt en ny single på gaden – “Starlight” som ovenikøbet akkompagneres af ingen ringere end Lord Siva.

Elektropop-gruppen rammer atter plet med det nyeste skud på hit-stammen og det er svært at forestille sig andet end at “Starlight” bliver en stabil del af det pulserende nattelivs lydbillede fremover.

Når sangen spiller, lyder det som en opvågning mellem stjernerne i den ydre galakse, med det opbyggende beat og elektroniske elementer. De helt lyse vokaler i omkvædet får kuldegysningerne til at melde deres ankomst og beatet er så danseindbydende som noget kan være.

Lyt til singlen “Starlight” lige her!

Cecilie Athena Pliniussen
ceciliepliniussen@bandsoftomorrow.com