First Flush giver sidste forsmag på kommende album med ny single

Foto: First Flush // PR

Danmarks indiekonger, First Flush, udgiver sidste single til deres kommende album, Årene, der udgives den 6. oktober 2023. Dette længe ventede udspil indeholder de P6-aktuelle sange “Ildfluer” og “I din bil” og markerer en betydelig udvikling for bandet.

Efter en stærk start i den danske undergrundsscene, er der sket meget for First Flush. Udover deres musikalske succes, har den rutinerede indiegruppe også oplevet personlige forandringer, hvor flere har fået børn og bor forskellige steder. Dette har skabt logistiske udfordringer for gruppen, og har inspireret til en dybere refleksion over livet i midt/sluttyverne og kvartlivskrisen, som har været udgangspunktet for gruppens kommende album Årene. Med dette værk de valgt at udforske et mere poppet og tilgængeligt musikunivers både i tekster og instrumentation.

Årene vil trække inspiration fra 90’ernes og 00’ernes lydlandskab, med The Cardigans som en af de primære influencer, mens nutidens Big Thief også har sat sit præg på værket. Det er bemærkelsesværdigt, at bandet nu arbejder mere bevidst med omkvæd, hvilket tidligere ikke har været i fokus.

Albummets nye stil kan opleves i gruppens seneste single-udspil “Tilbage for at bli”, hvor bandets signatur lyd fusionerer med en mere straight-ahead pop/rock-lyd. Tracket drives af storladne el-guitarer, et rungende trommegroove, og en ængstelig leadvokal, omfavnet af en moderne autotune-effekter. Deres nye tilgang går dog ikke på kompromis med deres affinitet for eftertænksomme tekster og lyriske instrumentationer.

Fans kan se frem til en spændende Danmarkstour i forbindelse med udgivelsen med koncerter på Lille VEGA i København og Radar i Aarhus. First Flush har gennem årene cementeret deres position som et af de mest roste indiebands i Danmark, og “Årene” forventes at føje sig til rækken af deres originale og genrebrydende udgivelser. Med deres musikalske udvikling og dybt personlige tekster lover dette album at være en værdig opfølger til deres tidligere anmelderroste værker, herunder det seneste album, “Fjorden.”

Så sæt kryds i kalenderen for den 6. oktober 2023 og gør dig klar til at opleve hvordan First Flush har ændret sig med Årene.

Lyt til “Tilbage for at bli” lige her!

Tags:
Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com