Turné-livet og Walt Disco på deres nye single “Pearl”

Foto: Walt Disco // Izzy Leach

Efter deres debutalbum i 2022 er artpop bandet tilbage med den nye single og video “Pearl”!

Walt Disco, der gjorde deres debut i 2018, har allerede cementeret deres plads i musikverdenen med Unlearning, der blev udgivet i 2022 og indbragte dem nomineringer til Scottish Album of the Year, og AIM Independent Record of the Year. Bandet har optrådt på prominente festivaler som Glastonbury og SXSW, samt delt scene med ikoniske navne som Simple Minds, Duran Duran og Primal Scream.

Bandets seneste single “Pearl” giver lytterne et indblik i livet på landevejen, og de udfordringer der følger med, når man er en turnerende musiker. Sangens tekst, skrevet af bandets frontmand Jack Martin, reflekterer over hjemve og distancering fra det almindelige liv, samtidig med at man skal acceptere de valg, der følger med musikerens livsstil. Sangen har en meget afslappet vibe, hvilket skaber undertoner af denne ensomhed, sangeren prøver at fortælle. Walt Disco er kendt for deres modige tilgang til musikskabelse og evne til at udforske grænserne inden for post-punk-genren. Bandet har skabt en sjælden fusion af emner som kærlighed, identitet, krop og seksualitet, kombineret med Hollywoods bombastiske glamour, hvilket de selv kalder for queer-glam-rock.

Walt Disco annoncerer desuden deres Europa- og Storbritannien- turné med de legendariske OMD, hvor vi kan glæde os til at se dem live i København lørdag den 27, januar !

Lyt til sangen her!

Tags:
,
Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com