Little Simz dropper 7 nye tracks på ny EP: “Drop 7”

Foto: Little Simz // Karoline Wielocha

Den anmelderroste, britiske, eksperimentelle rapper Simbiatu “Simbi” Abisola Abiola Ajikawo, bedre kendt som Little Simz, står nu klar med efterfølgeren til EP’en “Drop 6”, passende navngivet “Drop 7”. Udgivelsen markerer samtidig tiårs jubilæet for for udgivelsen af “Drop 1”.

Den altid foranderlige Little Simz har med Drop 7 endnu en gang ramt hovedet på sømmet, denne gang med de hidtil mest clubbede beats i hendes karriere. EP’en lander blot et par dage efter at sangerinden har kunnet tilføje endnu en pris til hendes i forvejen imponerende repertoire, da hun netop har vundet en Mobo award for årets “Best Hip Hop Act”. Som om det ikke var nok, er Little Simz nomineret i de kommende ‘Brit Awards’ til både , årets kunstner årets hip hop/grime/rap act og for årets album for ‘No Thank You’.
Der er altså ingen tvivl om at ‘Simbi’ er kommet langt siden hun stod og udleverede mixtapes i hendes skolegård.


EP’en består af i alt 7 sange:

1)    Mood Swings

2)    Fever

3)    Torch

4)    SOS

5)    I Ain’t Feeling it

6)    Power

7)    Far Away

Lyt til EP’en her!

Nicolai Hegelund
nicolaihegelund@bandsoftomorrow.com