A Big Yes And A Small No med introspektiv single: “The Truth”

Foto: A Big Yes And A Small No // PR

A Big Yes And A Small No har kreeret en drømmende, introspektiv single, som bearbejder noget så simpelt som sandheden. Navnlig undersøger den kontrasten mellem uvidenhedens lykke og den udfordring det kan være at indse og bearbejde nogle sandheder. Resultatet er et soundtrack der burde resonere med alle der søger introspektion og ro midt i livets kompleksiteter.

Akustisk guitar og vibrafon-melodier, vikler sig yndigt ind imellem hinanden og bliver suppleret af Kevin Kendricks blide røst, der i singlens intro proklamerer:
“It’s a four panel comic strip / from the photobooth / you don’t know youth till it’s gone / and you’re long in the tooth / that’s the burden of truth”. Skønt musikken i sangen stiger i intensitet er slutresultatet en rolig, velproduceret og introspektiv indie-pop hymne.
Det New York baserede indie-pop band A Big Yes And A Small No, blev i år 2006 samlet ud af resterne fra Fat Mama af singer/songwriter Kevin Kendrick og består af en større kerne garvede musikere. I denne omgang er sangen skrevet af Kevin Kendrick, som også er at finde på vibrafon og vokal, Andy Falco på guitar, bas af Andrew Altman, og på trommer har vi David Butler.

Bliv medlem i dag og

få adgang til alle fordelene.

Adgang til samtlige artikler og indhold. Gå på opdagelse i de nyeste trends, dybdegående interviews og spændende nye artister.

Bliv medlem for 39 kr/md – ingen binding

Er du allerede medlem? Log ind her.

Nicolai Hegelund
nicolaihegelund@bandsoftomorrow.com