SPOT 25: Clovis leverede SPOTs mest bouncy concert

Dansen var helt forrest I køen, da Clovis overtog festhumøret på dette års SPOT-festival. Med en enorm energi og en dans, der spredte sig gennem hele crowdet, lykkedes det ham at skabe årets ’mest bouncy koncert’

Med afrikanske rytmer, et stort band og fire fremragende baggrundsdansere, holdte Clovis en smuk og indbydende fest. Hans energi var fra første til sidste sekund helt oppe under skyerne, og det store smil samt store humør smittede af på hele crowdet. Udover at danse og bevæge sig meget – dansede han også virkelig godt, og fyldte scenen, som om det var hans sidste mulighed for nogensinde at danse igen. Hans høje karatespark og knivskarpe træk, holdte scenen i live og bevægende gennem hele koncerten, og det gjorde hele salen elektrisk.

Med opfordringer til dans og virkelig fede publikumsinteraktioner, lykkedes det Clovis at få hver eneste krop til at bevæge sig. Man kom tæt på kunstneren, og Clovis’ mange snakke med publikum, gjorde det til en nærværende oplevelse – selv for dem, der stod bagerst. Selvom mange i crowdet ikke nødvendigvis kendte alle hans sange, var der stadig en kæmpe støtte til artisten, og flere bevægende hofter end gulvet kunne bære.

Selvom de store fest-øjeblikke var fede, formåede Clovis dog stadig også at tage musikken lidt ned. Der kunne stadig (og blev stadig) danses, men musikken fik også lov til at komme frem, og den store musikalske hjerne, bag den evigt bevægende krop, kom frem.

Bandet og danserne var helt sublime, og forholdet mellem kunstneren og hans medartister, var tydeligt fyldt med kærlighed. Det skabte en virkelig fed stemning på scenen, som var lige så levende, som hele resten af festivalen til sammen. Hver gang danserne var på scenen, var det iført et ny koordineret look, hvori der også gemte sig referencer til musikken. Blot et eksempel på, hvor sammenhængende og veludført koncerten var.

Clovis lykkedes altså med at lave SPOTs mest bouncy koncert – i hvert fald hvis man spørger mig. Der var helt elektrisk på scenen, og det evigt voksende crowd stod ikke stille på noget tidspunkt. En ægte fed fest.

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com