16 maj Vi skulle ikke i byen – vi skulle til First Hate
Foto: Presse
Elektronisk nærdans og sveddryppende kroppe: First Hate skabte fællesskab i mørket på en torsdag, der føltes som lørdag.
Nogle gange banker ens hjerte, fordi man får et chok på cykelstien eller man er lidt forelsket. Men denne gang – mellem destillationskupler, lysshow og projektioner – bankede mit hjerte for First Hate. Imellem varme, dansende kroppe fik jeg en forsikring om, at jeg ikke var den eneste.
Det er ellers længe siden, vi sidst fik et album fra duoen First Hate. Faktisk hele tre år. Nu var de dog klar til at indtage Copenhagen Distillery som et af de sidste stop på deres Europa-tour.
Da jeg trådte ind på spillestedet, blev jeg omfavnet af tung røg, som varslede den klubstemning, vi snart skulle træde ind i. Nina – en tredjedel af det anmelderroste band Bar Italia – varmede op for hjemstavnsbandet First Hate. Og man kunne godt mærke, at publikum ikke var mødt op for hende denne forårsaften på ydre Amager.
Vi var kommet for at feste med First Hate.
På europatouren var den ene del af duoen, Joakim Nørgaard, blevet hjemme – ham finder man ellers normalt bag DJ-pulten. I stedet var DJ’en Daniel trådt til som live-DJ.
Denne aften stod Joakim Nørgaard dog på sin vanlige plads – bag det store DJ-bord på Copenhagen Distillery. Han var klar til at spille de tracks, som forsangeren Anton Falcks stemme skulle føre os igennem.
Solen var gået ned, og mørket havde lagt sig bag det store vinduesparti bag scenen. Her kunne man skimte de tronende kobberkuplerne fra destilleriet. To store projektioner på hver side af scenen åbnede dansen – som en magisk port ind til en dunkel klub i Berlin.
Og hvis man ikke havde lyst til at danse, skulle Anton Falck nok sørge for, at man fik det. Han er typen, der får alle andre til at danse – fordi han tør være den første. Og fordi han er god til det.
Man kan nogle gange godt blive i tvivl, om DJ’en bag pulten til elektroniske shows egentlig laver noget. Men under nummeret “Holiday” opstod der en fejl, og sangen måtte startes forfra. Det gjorde ikke det store. Publikum jublede bare over at få lov at høre starten på hittet én gang til.
Selvom det var en diskotekaften på en torsdag, var det ikke kun unge, der svingede basarmen. Flere midaldrende og ældre par var også mødt op. Og det føltes stærkt fællesskabende, når vi på tværs af alder kunne gå amok sammen – især da Falck kastede et håndklæde ud til publikum som en slags elektronisk Justin Bieber.
Og måske er First Hate netop Danmarks elektroniske Bieber. Der var i hvert fald en stemning af tilbedelse, da Anton trådte ned fra scenen og bad publikum dele sig – som var han Moses ved det svedende hav.
En koncert med First Hate bekræfter endnu en gang, at jeg heldigvis ikke behøver tage på diskotek for at feste – jeg kan bare tage til en elektronisk koncert.
Kort fortalt: First Hate spillede en intens koncert på Copenhagen Distillery med projektioner, røg og klubstemning. Anton Falck bar showet med intense dansetrin. Fejl under et af numrene blev mødt med begejstring – publikum ville bare gerne høre mere.
Hvis du kan lide First Hate, så skal du checke razr eller Desk Dweller ud!
