22 jun Puke Wolf var årets bedste Screamo-oplevelse
Billeder af: Laura Ioana
Puke Wolfs post-hardcore på Boneyard skabte skønhed i det forpinte og vakte håb i fortvivlelsen.
Fra introen til første nummer, fik intensiteten og følelserne lov til at løbe løbsk. Århusianske Puke Wolfs engelsksprogede post-hardcore, har flere numre, der er sammenflettet med vokal-samples taget fra film og nyhedsmedier. Mens at åbningssamplet på Hubris fik lov til at udspille sig, opbyggede bandet allerede til første crescendo, hvor det forpinte og frustrerede fik lov til at spilde over, og medrive de fremmødte i en lavine af rå følelsesudgydelse.
Til starten af andet nummer, blev vi forkælet med en crowdinvasion, da ét af mikrofonstativerne blev placeret blandt crowdet, og bassist Lasse Højgaard opførte sit vers blandt alle de fremmødte. Alle i trioen bidrager med skrig på vokalerne, hvilket kun understreger fornemmelsen af deres musik som en kollektiv oplevelse, hvor alle i publikummet også inviteres med til at udgyde deres eget indre kaos via stemmen.
Ét af de magiske ting ved en lille scene, er hvordan at separationen mellem kunstner og publikum undermineres, og – hvis begge sider er villige – helt kan brydes. Da det introducerende lodne bass-riff til Full of Heart begyndte, gik et medlem af publikum på scenen og overtog én af mikrofonerne til at levere den første del af nummerets vokal. Jeg genkendte ham som én af medlemmerne fra Demersal – et andet dansk post-hardcore projekt – men jeg fik ikke indtrykket af at det på nogen måde var en planlagt del af showet – blot et spontant udbrud af publikumdeltagelse, som respons på bandets medrivende energi.
Som Eyes x Syl havde gjort det to dage tidligere, dedikerede bandet sit sidste nummer til Peter fra Kollapse, der kæmper mod kræft. Halvvejs gennem nummeret, fik vi en pludselig udskiftning på trommerne, således at trommeslager Andrew Wilson også fik muligheden for at forlade scenen og løbe ned blandt publikummet, mens han leverede en hjerteskærende barrage af skrig.
Trods crowdet ikke var tætpakket, og settet varede blot 25 minutter, formåede det at efterlade flere i publikum simultant med tårer i øjnene, og smil på læben. Hvis man bare har det mindste soft-spot for screamo, er Puke Wolf et af Danmarks absolut mest kraftfulde liveoplevelser på den konto.
Skrevet af: Thomas Pigou
