06 jul RF25: Det bliver nok nødt til at være den mest hjertevarme, rare og bløde koncert, jeg har været til på Roskilde i meget lang tid. Utrolig velspillende og med et konstant øje for hinanden, viser Mona Moroni, at de er nogle vaskeægte cuties.

Foto af: Pressefoto

Jeg starter med at ta’ os tilbage til min gymnasietid. Det var en tid af mange bløde og søde mennesker. Mængden af gange folk har ligget i et madrashav i ungdomshuset er ikke småting. Jeg husker, at et ord blev født. Jeg aner ikke om det kun eksisterer indenfor vores lille vennekreds eller om det er et alment udbredt ord. 

Folk blev kaldt for “muschi”. 

Alene ordlyden afslører nok ordets betydning, men jeg må desværre indrømme, at jeg aldrig fik spurgt mine veninder, hvad den egentlige definition på en “muschi” er – Altså udover den tyske oversættelse som betyder kusse, men jeg sværger; det har altså intet at gøre med vendingen her. Ud fra kontekst har jeg dog et bud på en betydning. 

Det er et ord, der beskriver et hjertevarmt menneske, gerne hvis de er lidt nuttede eller har gjort noget cute. Tænk på det blødeste og rareste menneske du kender, en af dem der er bedårende og venlig helt ind til benet. De er en muschi.

Mona Moroni er en bunke muschier.

Jeg mener for guds skyld, mængden af kærlighed, taknemmelighed og nærvær der var til stede på Eos kunne have gjort Moder Teresa misundelig – Eller hun ville nok bare have ønsket at være der. De havde taget stueplanterne med, aede hinanden på ryggen efter en god frasering – Blæserne havde fået deres egen sofa at chille i mellem deres sektioner. Roady kom sågar ud og klappede gutterne blidt, når han gav dem en refill på deres øl, det er næsten alt for meget, bortset fra at det er den helt rigtige mængde.

Og bedst som jeg står der og tænker, nu kan det ikke blive mere cute, nu kan det ikke blive mere rart eller sødt, hiver de en seddel frem. En gut har fået lov til at fri til sin kæreste, og jeg kan nærmest ikke komme i tanke om noget mere passende til den koncert – Rygterne siger, at hun sagde “Ja!” i øvrigt, endnu mere passende. 

9-folk store står de og spiller den blødeste og lækre soul-pop, du kan forestille dig. Som et varmt tæppe i et sommerhus, hvor folk stadig er ved at stå op og din ven har tændt op i pejsen. Lækre grooves, fantastisk liveblæser, bløde synths, smagfulde guitarsoloer, det hele bundet sammen i en musikalsk helhed af kærlighed og nærvær. Alt var smagfuldt, og det smittede af på folk.

For der står vi allesammen og er lidt nogle muschier, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er jo egentligt meget rart på den sidste dag af den mudrede festival, hvor vi alle lidt prøver at finde det sidste frem til en endnu dag med ufattelige menneskemængder, burgerboder og musiktelte. Stå bare et øjeblik og svaje lidt frem og tilbage, kysse din kæreste (eller en fremmed), klemme dine venner lidt og synge med på noget fløjlsblødt pop.

Det var lige hvad, jeg havde brug for.

Skrevet af: Thomas Bøg