06 jul RF25: Re:Act Scenen, hvor vi blev mindet om hvad Roskilde Festival i virkeligheden også handler om – En fotoreportage

Fotos af: Natacha Jensen

Midt i campingkaosset vest for festivalpladsen – hvor telte flimrer i støvet, bros i røde speedos danser til techno fra Soundbokse, og festen aldrig sover – ligger et lilla telt, hvor pulsen slår anderledes. På Re:Act-scenen handler det ikke kun om beats, men også om budskaber.

Scenen, som drives i samarbejde mellem Rapolitics, Institut for Menneskerettigheder og Roskilde Festival, er et frirum for unge stemmer og aktivistiske udtryk – en sammensmeltning af rap, talks, poesi og performances, der udfordrer normer og giver plads til dem, der ellers ofte bliver overhørt.

Over tre dage blev publikum vidner til stærke og rørende optrædener: fra den afghanske rapper og menneskerettighedsforkæmper Sonita Alizadeh, hvis fortælling om tvangsægteskab satte sig i kroppen, til Sara Ath, der med sin egyptisk-græske baggrund og kompromisløse scenetilstedeværelse leverede en hyldest til queerness og selvstændighed. Digte fra Elias Sadaq og Aka Hansen trak stilheden helt ind i teltdugen, og rap-workshoppen med Alexander Engel (Silhouette), Tarick og Iris gav unge mod på selv at tage mikrofonen i hånden.

Der var også knald på fra de danske stemmer i teltet. Filuka, Figi, Annelise, Kaka og Slalum leverede koncerter, der sprængte teltdugen – energiske, medrivende og propfyldte med attitude og nærvær. Publikum dansede, svedte og råbte med, mens aktivismen i rummet blev båret frem af beats og bars.
Den største tilstrømning sås dog onsdag, hvor Greta Thunberg, Dalia Kababo og Nina Sikkersoq gik på scenen – tre markante stemmer i klimakampen og arbejdet for oprindelige folks rettigheder. Sammen skabte de et øjeblik, hvor Re:Act for alvor levede op til sit navn.

Skrevet af Natacha Jensen