27 aug EP anmeldelse: Mori symboliserer kunsten i at sidde stille med sin sorg i sin EP the hill i die on
Foto: PR
”Følelserne, jeg var nødt til at gå igennem for at kunne skrive disse sange, var ubarmhjertige, og jeg er så heldig, at jeg har værktøjerne til at kunne forvandle dem til noget blidere,” fortæller Mori om sin nye EP the hill i die on. Ordene sætter tonen for et værk, der insisterer på, at sorg ikke skal fortrænges eller dulmes, men rummes og omsættes til noget, vi kan være i.
I en tid, hvor vi konstant bombarderes med mantraet om at give slip og komme videre, træder den amerikanske singer-songwriter et skridt tilbage og minder os om, at sorg er stædig, og at vi bør sidde stille med den, og give den pladsen til at forvandle sig til noget blidere. Resultatet er en EP, der ikke blot er en samling sange, men et rum, hvor sorgen kan få lov at fylde uden skam.
Moris musikalske univers er båret af indie-folk genrens blide, akustiske fortælling, forenet med følelsesmæssig dybde, som kan høres i de rå, personlige tekster, og i det rige akustiske lydbillede. Kombinationen af de blide toner og den rå lyrik gør både hende og denne EP til noget særligt. Teksterne er ærlige og ubønhørlige i deres udtryk af hjertesorg, mens musikken indhyller dem i et blidt, kærtegnende lydbillede, der viser, at sorg ikke kun er brutal, men at den også er kærlig, hvis vi tør give den plads. Kombinationen af tekst og lyd bliver en indkapsling af sorgens dobbelte væsen: den ubarmhjertige smerte og den blide påmindelse om kærlighedens styrke.
Inspireret af kunstnere som Alec Duckart, Leith Ross, Jensen McRae, Isabel Pless, Lizzy McAlpine og Cinya Khan, er Moris EP centreret omkring lyrikken, der ligeledes insisterer på autenticitet og følelsesmæssig nærhed. Visuelt rammer Mori også essensen af sit projekt: på coveret skjules hendes ansigt delvist af hår; et billede på både isolationen i sorgen og vores egen trang til at gemme den væk. Alligevel møder vi hendes blik direkte, som er insisterende og blid på samme tid. Her bliver hun både sorgen selv og den, der sørger.
the hill i die on er en invitation. Både til dem, der tør mærke efter, og til dem, der frygter sorgens magt. Den vil især finde genklang hos unge kvinder, som ofte forventes at gøre sig små i mødet med store følelser. Mori giver dem – og os andre – et musikalsk frirum, hvor sorgen kan være alt det, den er: tung, insisterende, men også et vidnesbyrd om kærlighed.
Kort fortalt: Moris EP the hill i die on udforsker sorg som noget, der ikke skal fortrænges, men rummes og mærkes. Med blide indie-folk-toner og rå, personlige tekster skaber hun et rum, hvor smerte og kærlighed kan sameksistere. Resultatet er en samling sange, der giver plads til store følelser og inviterer lytteren til at blive i dem lidt længere.
