08 aug SFS 25: Mk.Gee udstrålede den slags tryllebindende rockstjernenergi, som man troede kun hørte fortiden til

Foto: Isabell Larsen-Thomsen

De prætentiøse hipstere på Syd For Solen stod over for en performativ udfordring, da Mk.Gee tryllebandt festivalspladsen med tyk distortion, små rå skrig og uventede techno-interludes. Den blot 28-årige stjerne lignede et levn fra fortiden i sine stramme cowboybukser, løse T-shirt og store støvler, da han med uovertruffent guitarspil samlede hele Syd For Solen i sin hule hånd.

Som en lavine af lydbølger gennemstrømmede Mk.Gees musik både krop og sjæl, og samtidig med at de grå skyer forsvandt fra himlen, samlede han festivalen i en storslået musikoplevelse.

Det var svært at vide, hvad man skulle forvente af den mystiske fusions- og indierockstjerne på Syd For Solens største scene. På mange måder er det umuligt at sammenligne Mk.Gee med andre end ham selv. Det er et samsurium af genrer og stilarter, der mødes på stilfuld og legesyg vis – og netop denne lyd bringer han med på scenen.

Med sig havde han Andrew Aged på guitar og Zack Seekoff på trommer, samples og bas. De holdt sig ydmygt i baggrunden og fungerede som limen, der holdt sammen på den eksperimenterende og udforskende lyd. Særligt Zack Seekoff leverede skarpt med techno-interludes og alle de bedste elektroniske elementer fra Mk.Gees soniske univers.

Selvom det hele kan virke særpræget og så eksperimenterende, at det for nogle ører kan føles skabagtigt, er det drevet af en ren kreativ skabertrang og en kærlighed til selve musikken. Det ses tydeligt i både øjnene og kroppen på den unge musiker, at han og musikken er en uadskillelig symbiose, hvor den ene ikke kan eksistere uden den anden.

I løbet af den time Mk.Gee spillede, nåede han samtlige hits fra sin seneste plade Two Star & The Dream Police. Sange, man kunne tro ville være vanskelige at oversætte til en liveperformance, men det unge talent behersker sit håndværk så godt, at det aldrig blev en udfordring.

Særligt på det evigt svingende, funkede og sjælfuldt rockede nummer ROCKMAN gik det hele op i en højere enhed. Her viste Mk.Gee, hvem han egentlig er, og med kombinationen af sin udsøgte vokal og eminente guitarspil charmerede han sig ind i hjerterne på alle festivalgæsterne.

Den mystiske unge rockstjerne sagde ikke meget undervejs. Kun når han dvælede lidt for længe ved sit udstyr, genetablerede han kontakten med publikum med et klassisk: “Are you having a great time?” Der var dog intet behov for mere snak – hans musik og tekster talte klart for sig selv.

Selvom han kan virke fjern, med en delvist reserveret rockstjerneattitude, hviler der også en aggressiv nerve i hans håndværk, som kommer til udtryk gennem insisterende distortion-effekter og hårde slag på drumpadden.

Det var sand musikalsk eufori at befinde sig midt i Mk.Gees univers og være vidne til ægte, autentisk talent. Efter koncerten herskede en samlet følelse af, at vi netop havde oplevet noget ganske særligt og magisk.

Hvis du kan lide Mk.Gee, så giv et lyt til: MJ Lenderman, Blood Orange og King Krule.