09 sep Fotoreportage: Matt Berninger indtog Vega med nærvær og nerve
The National-frontmanden viste sit fulde format som soloartist under en udsolgt koncert, der bød på både overraskelser, intensitet og musikalsk overskud.
Fotograf: Anton Schmidt
The Nationals ikoniske frontmand, Matt Berninger, indtog fredag aften et udsolgt Store Vega og leverede en koncert, der var lige dele intenst og opløftende.
Allerede under opvarmningen viste Berninger sit overskud, da han pludselig trådte på scenen sammen med support og bandmedlem Ronboy for at spille deres fælles single Disaster. Et stærkt og ret uventet moment, der satte tonen for aftenen.
I Vegas smukke rammer foldede koncerten sig ud i ren særklasse – præcis som Berninger selv. Med sin cool, nonchalante og selvsikre udstråling holdt han publikum i et fast greb hele vejen igennem.
Aftenen blev et klart bevis på, at Berninger står mindst lige så stærkt solo, som han gør i rollen som The Nationals karismatiske frontfigur.
Check billederne ud her:






