16 sep Med humor og hudløs ærlighed skabte Okay Kaya magisk stemning under Alter Festival

Foto: Presse

Det var en forløsende aften, da den norsk-amerikanske musiker Okay Kaya væltede Voxhalls scene under Alter Festival.

Okay Kaya gik på scenen, pakket ind islandsk sweater og generthed. Hun forlod den senere løssluppent og emmende af coolness. Under hendes koncert på den aarhusianske festival Alter sang Okay Kaya med rå ærlighed om skyggesiderne og absurditeten af livet, som man ofte blot kan vælge enten at grine eller græde af. På Alter valgte vi at grine med Kaya og danse ud i natten som hyldest til den fælles følelse af det utilstrækkelige ved at være menneske. 

Voxhall var fyldt med chitchattede og forventningsfulde festivalgæster der ventede på at Okay Kaya skulle gå på scenen. Bag kunstnernavnet er den norsk-amerikanske Kaya Wilkins, der i 2024 blev rost til skyerne for sit album Oh My God – Thats So Me i Pitchfork for hendes underfundige og følsomme tekstunivers. Og det forstår man godt efter hendes koncert til Alter Festival 2025. 

Hun indtog scenen med en genert og skrøbelig energi, og da hun under tracket Asexual Wellbeing sang til os om at “sex with me is mediocre”, tog publikum imod hendes selvudlevering med kærlige grin og begejstring. Med underfundige sprogbilleder og referencer beskrev Okay Kaya et liv i en tid, hvor virkeligheden føles fragmenteret og sammensat af bidder af popkultur, online universer og konsumerisme. En verden hvor alt lige fra Jon Bon Jovis rosévins kommercielle succes og det at spise Van Leeuwen is sent om natten, kan blive nøgleord til at forstå specifikke følelser og subkulturelle fællesskaber. Det var med til at skabe et tekstunivers, som føltes skrevet direkte til mig og mit ungdomsliv.

I IUD sang Kaya “come with me to get a IUD. baby your my baby, but i don’t want your baby,” med fortryllende charme om kropsautonomi og kærlighedsrelationer. 

Publikum var vilde med hendes akavede sødme, der fungerede eminent i samspil med hendes ironiserende og humoristiske lyrik om de tunge og hårde sider af livet. 

Og jeg troede også, at jeg havde regnet hende ud her. At vi skulle få sødmefuld musik om længsel, skam og følelsen af ikke at være nok. Men som koncerten skred frem, blev hun ved med at udforske nye følelser og tematikker. 

Hvis der var nogen i salen, der stadig ikke var helt overbeviste, vandt hun alle over med hendes cover af Chers Believe. Stemningen blev helt særlig i salen da alle stemte i til fællessang. Hun turde være genert og ærlig på scenen, og rummet greb hende fuldstændigt i den sårbarhed. Da hun efterfølgende spurgte crowded om, hvad det mest generiske navn i Aarhus er, blev der prompte råbt “Frederik” fra en gruppe unge gutter. Grinende og mere løssluppent begyndte hun at synge sangen Insert Generic Name fra 2020 albummet Watch This Liquid Pour Itself med åbningen “Frederiiik” “it really sucks to be your girlfriend” og det blev modtaget med fryd og latter fra salen. 

Under Psych Ward sang hun at “I am a very patient patient” og ironiserede over oplevelsen af at være indlagt på en psykiatrisk afdeling. Med en tung underliggende guitar brugte hun igen beskrivelser af små hverdagsobservationer og humor til at fortælle om dele af livet, der oftest tabuiseres og forbliver ubeskrevne.

Under den punkede genfortolkningen af Shirley Collins Spacegirl skreg og vrængede hun vredt og hendes frie bevægelse mellem længsel, håbløshed, vrede og humor gjorde koncerten  til et rum, hvor alle følelser fik lov til at fylde og være valide.

Okay Kaya forvandlede sig foran os og udstrålede nu sand rockstjerne-energi. Væk var den islandske sweater og den rystende, til let usikre klang, hun havde i starten. I stedet dansede hun selvsikkert rundt på scenen, lavede sjov med hendes multi-instrument-spillende makker og flirtede frejdigt med publikum. Med dyb stemme sang hun emmende af nonchalance “Here I am”.

Udviklingen fra generthed og tekster om at føle sig utilstrækkelig, til slående energi og ubestridt coolness var fuldendt. Koncerten blev en rejse i at tage sin finurlighed på sig og at stå ved sit kringlede sind. Syngende gentog hun “Here I am”, indtil hun med et underfundigt smil og et rødvinsgals i hånden spankulerede ud fra scenen og efterlod os med en pumpende danceable bas.

Okay Kaya sluttede koncerten af med en vidunderlig unapologetic attitude. Vi kvitterede med at hylde hende for at efterlade os med en følelse af, at vi også blot kunne tage alle vores usikkerheder og quirks på os og danse henrykte ud i natten. 

Kort fortalt: Okay Kaya sang om brudstykker af ungdomsliv med selvudleverende ærlighed. Med charme og skæv humor forvandlede hun følelser af utilstrækkelighed og håbløshed til et omfavnende frisat fællesskab. 

Hvis du kan lide Okay Kaya, kan du måske også lide Karoline Funder, Angående Mig og Polite.