27 okt Palaye Royale som opvarmning til YUNGBLUD: en rockbølge, der ramte salen med en kogende hede, kaos og uventet kærlighed
Foto: Anton Schmidt
Elektrisk, energisk, edgy – og det er kun bandets første 3 sekunder på scenen. Fashion-art rock trioen fra Los Angeles leverer et visuelt, dramatisk sceneshow, der indebærer rå, nøgen rock’n’roll, og meget mere til.
”Forsangeren klatrer rundt, og ikke kun på scenen. Han bestiger hele koncerthallen,” blev jeg fortalt af min siddemakker kort før, bandet gik på. Så højt blev baren sat – og endnu højere blev den mødt.
Lyset dæmper sig, playlisten af britisk post-punk og glamrock slukkes, og salen, fyldt med teenagere og unge voksne iført sorte eyeliner og nitter, venter i spænding. Da Palaye Royale træder ind, indtager de salen med fuld teatralsk elegance og rock’n’roll gestikulationer. Den propfyldte koncertsal bliver straks fyldt med forsanger Remington Leiths rå, grunge-præget stemme, som åbnede koncerten med bandets sang Death and Gloy. Her var der ingen berøringsangst, kun selvsikre moves og en urokkelig lyst til at fylde hvert hjørne af salen ud. Som min siddemakker havde forberedt mig på, overtog Remington hele koncertsalen, som Spider-Man på en travl dag. Med bar overkrop og rå attitude hoppede han rundt på scenen, ned til publikum og op på et af koncertsalens balkoner. Det var et show, man ikke kunne kigge væk fra.
Men, på trods af bandets dybt imponerende, ekstreme energiniveau, var publikum ikke så responderende. Call-and-response sekvenserne var tydelige og inviterende, men publikums engagement forblev i den tilbageholdte og lunkne ende. Armene blev ikke rigtig løftet, og to opfordringer til mosh-pit resulterede i en lille, forsigtig skubbescene forrest i publikum. Det så ud til, at publikum gemte på energien til hovednavnet YUNGBLUD, men Palaye Royale gav sig alligevel fuldt ud.
På trods af et lidt energiforlagt publikum, opstod der alligevel midt under opvarmningen et bemærkelsesværdigt øjeblik; et par blev forlovet. Et kort moment, der tilføjede til energien i hele lokalet.
Palaye Royales lyd er meget inspireret af The Rolling Stones og bevæger sig i et dramatisk krydsfelt mellem glamrock og rå, følelsesdrevet punk, med klare tråde til My Chemical Romance. Deres lyd er storladen, sårbar og kaotisk, og på dansk grund minder de stemningsmæssigt om The Minds of 99 og Sort Sol.
Kort fortalt: Palaye Royale var mærkværdig, unik, eksplosiv oplevelse, jeg sent vil glemme. Selv uden fuld publikumrespons, leverede de et show, der kastede mig ind i et stormvejr af følelser og attitude – og så blev et par forlovet midt under deres koncert. Hvis dét ikke siger lidt om bandets evne til at bevæge folk, så ved jeg ikke, hvad kan. De kom som opvarmning til YUNGBLUD, og varme bragte de absolut.
