19 nov Opvarmningen til Leprous bød på nyt finsk metal og fantastisk norsk magi
Foto: Presse af Royal Sorrow
De to koncerter der var med som opvarmning i Amager Bio var både nye, spændene og så overraskende at det næsten ikke var til at tro.
Amager Bio havde disket op med en Skandinavisk aften da norske Leprous gæstede som hovednavn, men de to opvarmningsbands gjorde det så godt at de fortjener deres egen artikel her.
Først skulle vi opleve det spritnye finske band Royal Sorrow, som gik på scenen iklædt sorte net-undertrøjer, eyeliner, og bukser, der næsten var mere hul, end de var stof. Bandet har først lige udgivet deres debutalbum i år, men de har imponeret nok til, at de garvede musikere i Leprous har trukket dem med rundt på tour. Og det er ganske fortjent, må jeg sige. Lyden i Amager Bio var desværre ret lav til denne opvarmning, men de unge musikere havde så stor spilleglæde og energi på scenen, at det opvejede for lyden og smittede stort af på publikum, som tog hjerteligt imod dem. Bandet spiller et blend af progressivt metal, alt-pop og electronica, og det fungerede godt, om end man dog kan argumentere for at vi har hørt den kombination førhen. Men, hvis djent-breakdowns, clean vokal, og lidt mere alternativ og poppet metal lyder som noget, man er fan af, så skal man gå ind og give dette band et lyt.
Foto: Ole Ekker
Det næste band var de norske Gåte. Bandet spiller folk-metal, som jeg egentlig aldrig har været stor fan af – det har som regel kedet mig, må jeg indrømme. Men jeg måtte simpelthen sluge mine egne forudindtagede holdninger, for hold nu helt fast hvor var den koncert ud over al forventning! ”Nu vil vi gerne give lidt norsk magi” blev der i koncerten sagt til os, og magisk blev det. Gåte startede koncerten med at deres forsanger, Gunhild Sundli, stillede sig op i bare tæer og en grøn kåbe lavet af fjer, og begyndte at gjalde ud over os, imens trommerne, lyssætningen og elektroniske synth-melodier byggede op til et crescendo, der væltede os bagover.
Bandet gør god brug af de ’normale’ metal-instrumenter, men har også et medlem, der spiller på nyckelharpa – et nordisk strenget instrument spillet med en bue – som virkelig giver lyden af fordums tid. I en kort samtale med Gunhild efter koncerten indviede hun mig i, at Arn Andersson, der spiller på harpen, først samlede instrumentet op i august, så altså for mindre end 5 måneder siden. Det kunne ingen have gættet sig frem til baseret på, hvor godt det lød, og hvor godt det harmonerede med det udtryk, Gåte vil have frem i musikken.
Jeg kunne have skrevet en hel anmeldelse, kun om hvor fed denne opvarmningskoncert var. Deres performance kunne ikke andet end at tiltrække mig og give mig lyst til at dykke dybere ned i deres musik. Så her vil jeg give et lille opråb til alle danske live-venues: book Gåte som hovednavn! Baseret på, hvor vilde publikum var med showet, og hvor godt de fyldte scenen ud, kan de sagtens klare at fylde venues op selv.
Kort fortalt: Royal Sorrow har en masse potentiale, og der er bestemt en god grund til at så nyt et band er blevet hevet med på tour, det er fuldt fortjent. Nu skal de bare finde deres helt egen lyd og niche. Gåte har til gengæld fundet deres egen lyd, og den lyd bør alle opleve – deres live-performance blæste mig så langt bagover at jeg kommer til at tænke på den længe!
Hvis du godt kan lide Gåte, så tjek det danske band Mykur ud!
