12 jan AySay sparkede koncertåret i Vega af på fornemmeste vis med en koncert, der rummede både gavmildhed og musikalitet til overflod
Foto: Presse
Med rødder i anatolsk folkemusik, alternativ pop og et stærkt humanistisk budskab åbnede AyAay koncertåret i Store Vega med både storladne arrangementer og sjælden nærvær.
Man vil som københavner nok opleve, at “kulturtilbuddene”, en af ordbogens mest kyniske skabninger, skylder over én i en lind strøm. Koncertåret opleves måske ikke med en start eller en slutning. Men det findes – og der er noget særligt over netop Vegas åbningskoncert.
Hjernen har for de flestes vedkommende for en stund været optaget af familie og bruns sovs. Måske en irritation, som har sparet sig op både i mavesæk og tålmodigheden, skal forløses. Til koncerter helst det sidste.
Samtidig er der en tendens til, at kunstneren, som får lov til at åbne den historiske Store Vega sal, har god grund til at være benovet over muligheden, såsom da svenske Lucky Lo åbnede scenen i 2024. Det giver koncerten en stemning af fornyelse, optimisme og oprigtighed – med andre ord en perfekt sindstilstand at starte året ud i.
Det bringer os til årets hovedperson, de virtuose musikanter i Aysay som i den grad besidder de ovenstående kvaliteter. For de uindviede kan det fortælles, at trioen, lidt forsimplet, blander antatolsk rock og folkemusik med de mere alternative grene af poppen i en sammenhængende lyd. Den er både groovy og opløftende samt sørgmodig og æterisk.
Frontkvinde Luna Bülow Ersahin synger på både dansk, tyrkisk samt kurdisk – og gruppen udviser en stærk tro på en delt menneskelighed blandt alle klodens folk. Samt menneskets potentielle evne til at forbinde sig på tværs af kulturelle forskelle. En kerneværdi, der gennemsyrer gruppens sårbare og nærværende tekstunivers.
I Store Vega fredag aften mærkede de tilhørende disse elementer leveret med en tårnhøj musikalitet gennem Ersahins alsidige og kraftfulde stemme, Bendixen (trommer) og Hosbonds (guitar) ekspressive fornemmelse for groove og dynamik, samt arrangementer og overraskelser, der gjorde endnu mere særlig.
Koncertens åbning bød på et dronende orkester, hvorefter Ersahins stemme messende lød hinsides scenen. Hun kom langsomt vandrende ind på sin centrale plads iført en rigt udsmykket hvid kjole, der gav en tydelig kontrast til det sorte bagtæppe og resten af orkestret – også klædt i sort.
Scenen fik også besøg et par gange af et mellemstort kor, ligeledes klædt i sort. Stemmerne lænede sig sorgfuldt og krammende ind mod den store stemme fra det lille menneske klædt i hvidt under en kraftfuld fremførsel af vokalstykket Tu cerg û mêlakên.
De eklektiske indiehelte med de store saxofoner fra Smag på dig selv gæstede Aysay på to ekstranumre. Det tilførte gruppen et ekstra skud energi, kaos og dybe saxtoner, som kulminerede i en forlænget outro på skæringen Aşîtî.
De gæstende musikere og de alternative arrangementer var et levende bevis på, at gruppen tog opgaven som Vegas åbningsorkester alvorligt. Det var i det hele taget en oplevelse af et gavmildt orkester, både pga af de mange ekstra “livegaver”, Ersahins sårbarhed i og mellem numrene, samt gruppens umiskendelige musikalske tilstedeværelse og intensitet.
Skulle man gøre sig den måske mindre gavmilde gerning at kaste et kritisk blik på gruppens udtryk. Det er muligt at forestille sig mere originale visuelle virkemidler end den relativt simple sort-hvid kontrast, som scenen kontinuerligt bar præg af.
Ellers må man bøje sig for trioen, der er en liveoplevelse i absolut topklasse. Kulturelt tilfører de originalitet og oprigtighed – samt et modigt forsøg på at bygge bro mellem mennesker med forskelligt ståsted.
Kvaliteter som går mod samtidens zeitgeist, men som er absolut grundlæggende og derfor så utroligt forfriskende.
Kort fortalt: Aysay åbnede koncertåret i Store Vega med en intens og gavmild koncert præget af stærk musikalitet, sårbarhed og fællesskabsfølelse. Trioens blanding af anatolsk rock, folkemusik og alternativ pop foldede sig ud i dynamiske arrangementer, korindslag og markante gæsteoptrædener.
Koncerten fremstod som en både opløftende og kunstnerisk ambitiøs start på året.