26 jan Bbybites er klar til de store scener

Foto: Presse

Bbybites formåede med sine legesyge og alsidige popsange at lave et show og en totaloplevelse, der var en popstjerne værd en råkold fredag på Hotel Cecil.

En bidende vind føg gennem København den 23 februar. I en sådan vinterkulde er det lettest at blive indendørs og holde sig til radiatoren, men jeg var sendt i byen for at tage pulsen på en af danmarks lovende popdivaer: Bbybites spillede sin første koncert siden udgivelsen af albummet Bby’s Corner tilbage i oktober 2025.

Målet for Bby var klart: Varme et skuttende publikum op og hold en popfest. Eller det troede jeg i hvert fald var målet – jeg skulle blive overrasket. Inden vi når til aftenens trækplaster skal vi dog lige vende Bby’s support: Freja Malou, med blot to udgivne sange (et helt nyt og ubeskrevet blad er hun dog ikke),

Den unge sanger formåede at samle et sparsomt befolket lokales opmærksomhed. Med opmærksomheden fulgte også publikum, og lokalet blev stille og roligt fyldt mere ud. Relaterbare danske tekster om kærlighed og kvalerne, der følger med, var hovedtemaet. Det blev parret med en lydside, der trak på både elektro-pop og RnB. Specielt, når elektropoppen fik fuld smadder, var jeg begejstret. Specifikt det endnu uudgivne nummer med det centrale budskab: ”En sms betyder ikke noget efter klokken 1” var et højdepunkt.

Hotel Cecils kælder, der så småt var begyndt at blive fyldt under Freja Malous set, var op til begyndelsen af Bbybites set, fyldt af en forventningsfuld summen. Denne summen kom først og fremmest fra et stort publikum af unge kvinder, der havde trodset vinden, fordi denne fredag skulle der danses.

Men der skulle ikke bare danses, vi skulle være vidne til intet mindre end et show.

Sceneshow, rekvisitter, kostumeskift, to forskellige hold af dansere, klub-baskere, ballader, et overraskende drys af farrock (bogstaveligt talt) og en performance fra hovedpersonen, der holdt sammen på hele molevitten. Med andre ord: Bbybites sørgede for en totaloplevelse.

Albumtitlen Bby’s Corner lagde i showet navn til en café med dertilhørende menu af sange, en café vi blev inviteret ind på. Først skulle aftenens hovedperson dog vækkes. En drejeskive-telefon ringede, og Bbybites begav sig for første gang over scenen for at tage imod opkaldet. Opkalderen, Michael fra Bestyrelsen gav klar besked: Bby’s Corner skulle åbnes. Iklædt dyne fremførte en lettere søvndrukken Bbybites koncertens første sang.

Og så ringede telefonen igen, og næste nummer fulgte. Tempoet steg langsomt og ved koncertens tredje nummer blev festen sparket i gang.
Ind på scenen kom to dansere, og Bby’s Corner blev for alvor åbnet. Det blev markeret med albumåbneren Welcome, der som sangtitlen hentyder, rigtigt nok inviterede publikum med til popfest.

Hvis det ikke fremgår allerede, så var sceneshowet meget gennemført. Telefonrekvisitten, blev kontinuerligt brugt igennem koncerten og signalerede alt fra feature-musikeren Goldielocks på Out of Time og fortællingen om Michael fra Bestyrelsen.
Netop Michael dukkede op igen for at fortælle Bby, at hun skulle huske at passe ind i sin kasse. Således motiveret var det næste nummer den sukkersøde og bubblegum-poppede Pleaser. Der fik publikum til synge med på ”Please, please me”.

Men Bbybites var ikke helt komfortabel – hvordan forener man en sang, der netop gør op med at være en pleaser med, at Bby sang den netop for at gøre Bestyrelses-Michael glad? Svaret faldt prompte fra publikum: ”Fuck Michael”.

Med det på plads var det tid til spade. For hvem kan man læne sig op ad, hvis man er usikker? Forhåbentlig ens forældre – det kunne Hauptmann i hvert fald. Telefonen ringede nemlig igen, og denne gang var det hovedpersonens far, der blev ringet til, for han skulle hjælpe til. Og det gjorde han.

10 sekunder skulle der gå før Bbybites far stod på scenen med en guitar og spillede på de næste to numre. Publikum var ellevilde, den ekstra guitar tilføjede noget rocket og løssluppent til lydbilledet, og ’farrocken’ passede glimrende ind i koncertens fortælling. Bby-Far blev ligeledes fremhævet som én man kunne stole, når det kom til romantik – i modsætning til de fleste andre mænd. For hvad er det mest romantiske en mand kan gøre? Take Me Hard. Et publikum der glædeligt tog i mod sangens budskab:

”Take me hard or let me be
My Attention don’t come easily”

Al den hurlumhej og sceneshow kunne have taget opmærksomheden, fra hvad det egentlig handler om: musikken. Men det gjorde det ikke.

De mange forskellige ’indslag’, dansere ind og ud af scenen osv. blev holdt sammen af Bbybites. Hun formåede både at underholde med kommentarer og samtaler med publikum, der både fremdrev showets fortælling, men også samtidig fastholdt en følelsesmæssig nerve der fik publikum med på fortællingen.

Ud gik bandet, ind kom danserne. Der blev skruet op for bassen, ned for lyset og Bby fik solbriller på. Så blev der danset i Cecils kælder i et par numre.
Solbrillerne blev pludseligt taget af, og aftenens største hit, sangen Bby blev fremført i balladeform. Den sparsomme instrumentale side gav masser af plads til aftenens største fællessangs-moment.

Endelig nåede vi dog til det allersidste kostumeskifte og til afslutningen af aftenens fortælling. En fortælling, der sluttede i Bby’s Corner. Koncertens klimaks blev indledt af Trip Trip. Atmosfærisk drum n’ bass der ender ud i et virkelig godt breakdown – et af albummets højdepunkter. Igen skete der noget nyt på scenen. Bbybties lavede intet andet end et ægte popstjernemove. Hun spillede hittet bby igen: denne gang med fuldt band. Hitter sørgede for det klimaks, som showet havde fortjent.

Et sådant show kræver nøje planlægning, og et taktfast ønske efter mere musik, blev derfor også afvist. Der er ikke nogen ekstranumre når man har lavet et popstjerneshow.

Kort fortalt: Bbybites lykkedes med at holde et show, der var enhver aspirerende popstjerne værd. Med et imponerende sceneshow, en overbevisende fortælling igennem koncerten og nok pop-bangers til at få publikum på dansegulvet, var koncerten et triumftog.