19 jan En støjende, følsom og cunty aften
Foto: Daniel Nightingale
Byhaven var i denne omgang rykket indenfor i ly fra vinterkulden. Foruden aftenens bingo, dåseøl og karaoke, var Bands of Tomorrow taget afsted for at høre aftenens lineup af lovende skandinaviske artister, der brændte igennem midt i vintermørket.
Lucca
Luccas musik lander blødt i en tid, hvor Karoline Funder og Kayak præger de danske folk-inspirerede playlister.
I Pumpehuset delte hun sine poppede folksange om at være ung og usikker i en tid, hvor intet synes rodfæstet. En let nervøs Lucca trådte på scenen, og situerede hurtigt en ellers selvsikker vokal, der blev komplimenteret godt – særligt på singlen Is It Obvious. På scenen fik hun hjælp på bas og midi-controller, og bar selv både el- og akustisk guitar.
Bundærligt lød det, da Lucca gentog ”You liked me better as a stranger”, og det godt halve times set sluttede med hjertevrideren paper plane, der rev i følelsesregistret endnu hårdere end den forvejen tåretrækkende indspilning. Lucca fyldte Pumpehuset med følelser helt ud i hjørnerne, så hvem tør håbe på hvor skønt det bliver, når et fuldt band kommer på.
Spawner
Bandet indledte ballet med albumtracket Air Is Getting Stranger, og det var da også som om, at luften ændredes til attitudefyldt nu-gaze/grunge, da Spawner slog de første toner af. Seancen blev efterfuldt af det tungere Fill the Blanks, der ifølge gruppen indkapsler følelsen af at være på borgerservice. Stemningen var dog alt andet en bureaukratisk, da Spawner stod på scenen.
Støjende toner inspireret af tidligt The Smashing Pumpkins og The Raveonettes, akkompagneret af en hidsig Gallagher-tamburin hærgrede Pumpehuset. Gruppen spillede hele pladen, og teasede os yderligere med tre endnu uudgivne numre, der bar præg af den tidlige shoegaze henad Ride, videre mod det britpoppede såsom Oasis og Pulp.
Mens mange af bandet numre bærer præg af grungens loud-quiet-loud opbygninger, inkoorporerer de dynamiske harmonier med en rocket attitude, der sammen med deres wall-of-sound sidder i erindringen længe efter koncertens ende.
Spawner sluttede af med det fænomenale Respawn; det perfekte ekstranummer.
Ponny
Der blev dømt DIY-punk, da Ponny trådte på scenen. De tre musikere beviste, at man ikke behøver kunne spille mere end tre akkorder for at skabe en punk-fest i Pumpehuset.
Bandet byttede nærmest instrumenter efter hvert eneste nummer. Sangene havde tekster som ”Fuck you, I wanna take your clothes off” eller ”Fuckheads all over the TV-screen” på nummeret Fuckheads. Det føltes langt fra som en undskyldning.
Ifølge bandet, havde de ikke øvet sig længe, fordi deres øvelokale bliver lavet til en Starbucks. Punkens antikapitalisme leveret i pilleformat. Trioens lyd trækker tråde til grupper som Bratmobile og The Slits, der præges at skrigende harmonier og en anti-patriarkalsk fandenivoldskhed.
Da den ene mikrofon gik ud, deltes de i blot om den ene, og koncerten forløb sig ikke uden, at bandet deltog i mosh-pittet. Det var ikke konservatoriemusik; slet ikke i nærheden, men Ponny havde attitude – og rimelig fedt merch.
dark0wa
Iklædt forede støvler og matchende hue, væltede dark0wa Pumpehuset om kuld med sin berliner- techno, der levede op til spillestedets navn.
Med stroboskoblys, squishies og en håndholdt blæser fik den norske kunstner publikum til at kaste skuldrene gennem himmelrummet. Der var dog spændvidde midt i pumpen.
Obvious ledte os ind i drum and bass universet, og andre numre var præget af Grimes-klingende synths og vokaler, med følsomme tekster som ”I miss the way you touch me”.
Midt i settet skulle 0wa åbenbart poste til sin TikTok, men det blev tilgivet med en give-away på en Labubu-lignende pakke. Rytmerne var hårde og stemningen var cunty, og ledte skønt op til aftenens dansegulv i baren ledt af My Little Party og Karaokaydokays propfylde karaoke.
Kort fortalt: Vinterbyhaven 2026 skød året i gang med et showcase-event, der bød på alt: lige fra singer- songwriter, til grunge, punk og technosmadder, men uanset genren er disse fire acts i den grad værd at holde øje med
