16 feb Nænsomheden krøb sig ind i Vega iført blid atmosfære: Holly Humberstones omfavn blødgjorde København
Indie-pop genren er bred, og endnu bredere blev den, da Holly Humberstone sammenkogte den menneskelige oplevelse af at være i live ned til én koncert.
Hvis man ikke vidste, at det var Valentinsdag, blev man hurtigt mindet om det, da lyset falmede og Holly Humberstone indtog scenen med sin nye sang To Love Somebody fra sit kommende album Cruel World (udkommer april 2025). Sangerinden er kendt for at give liv til den ængstelige eksistens, som ungdommen har patent på – alt fra altædende hjertesorger og selvkritiske tanker, til følelsen af hjemve i en usikker tid.
Dog var opstarten på denne koncert, der lå foran mig, et nyt lys, der skinnede anderledes end hendes tidligere værker. Hvor hun plejede at væbne sig med hjertesorg, turbulens og følelsen af ikke at høre til, er hun nu ikke bange for at elske og mærke smerten deraf.
Denne nye atmosfære bløder igennem hendes optræden af hendes ældre sange. Hun guider os blidt ind i nogle af sine tidligere værker; Paint My Bedroom Black (2023), Wall Are Way Too Thin (2021), Into Your Room (2023), Falling Asleep At The Wheel (2022), Kissing In Swimming Pools (2023) og Scarlett (2022). Følelserne af sorg er på alle parametre kendt som larmende, hård og voldeligt absorberende – men ikke hos Holly Humberstone. Hun filer de skarpe kanter ned til en blødgjort form med en luftig stemme, der holder sig i et lyst leje, hvor styrken ligger i den emotionelle intensitet.
Hendes lyd befinder sig indenfor indie-pop og alt-pop genren, som forholder sig simpelt men atmosfærisk med elektroniske elementer. Der tilsammen skaber et ensomt-teenagerværelse-kl. 02:17-om-natten univers.
For os, der runder 30+, er denne følelse nostalgisk. For den yngre generation, hvis ansigter blev lyst op af det blålige lysshow under koncerten, er dette univers centrum. Hvor hendes gamle sange snakker direkte ind i teenageangsten, fremstår Hollys kommende album en fysisk manifestation af håbet og lyset, der ligger lige rundt om hjørnet.
På trods af koncertens ømhed, var den desværre ikke hjertevarm. Sangerindens talent er der ingen tvivl om, men den var ikke nok til at bære stemningen i salen. Blidheden af musikken fungerede ikke som en rørende oplevelse, men nærmere en stille erfaring, der ikke helt ramte, som den skulle. Problemet var, at det udelukkende var akustisk med et billigt, plastiklydende beat fra et keyboard under nogle af numrene.
Salens vandrende blikke bekræftede mig i, at jeg ikke stod alene med denne skuffelse. Publikums hoveder nikkede med under de ældre numre. Iblandt musikken kunne man høre et forsigtigt ekko af lyrikken, men denne vuggen og korsang stoppede lige så hurtigt, som den startede.
Jeg fandt mig selv til at gå fra at glæde mig til koncerten, til at glæde mig til at komme hjem. Koncerten afspejlede ikke hendes musik. Havde der bare været en snert af, hvad der eksisterer på hendes albums, havde denne anmeldelse været en kærlighedserklæring og ikke et suk.
Jeg er mere ærgerlig end skuffet over denne koncert for, Holly Humberstone er en dygtig kunstner, hvis sange rammer et specielt alt-pop spot. Finder du dig selv i bunden af denne artikel, så find dig selv på lytteren af et af hendes albums – eller dem alle. Dér finder du en fantastisk oplevelse, som desværre ikke fandt sted på Valentinsdag i Lille Vega.
I ånden af at give en velfortjent hyldest til alt-pop genren bør andre kunstnere, der også bærer dette talent, også nævnes. Kan du lide blød alt-pop, kan jeg stærk anbefale Mekdes. Han skaber den samme elektroniske vibe, der både fængsler og inspirerer. Det univers, han inviterer dig ind i, kredser om identitetsdannelse og navigationen deraf. Derudover peget en varm pil på VILMA, hvis musik udstråler en ømhed, som matcher hovednavnets blide univers, der handler om hjertesorg og savn.
