Saxofoner, sved og spoken word på Loppen

Foto: Isabell Larsen-Thomsen

Det engelske postpunkband DEADLETTER leverer en intens tirsdagskoncert på Loppen, hvor saxofoner, pumpende trommer og Zac Lawrences spoken word forvandler et mørkt spillested til et dansende kaos.

Når man hører meget rock, skal der nogle gange noget ekstra til, før man lige spidser ører. At man stopper op på playlisten og klikker ind: Hvem er det?

DEADLETTER er lige præcis det band. Et postpunkband med forsanger Zac Lawrences spoken word. De løbende trommer driver ind i et politisk landskab med et stemmigt kor. Et band, som skyder dig ned med rockens bazooka, hvor krudtet er saxofonen.

Lige præcis den følelse rammer mig, da jeg står på Loppen en lidt utaknemmelig tirsdag. Det mørke spillested er godt fyldt ud, inden det engelske band går på. Introsangen The Ecstasy of Gold fra Ennio Morricone starter. Et solidt hovednik til Metallica, som ofte bruger den som introsang til deres koncerter.

Koncerten starter med et nummer fra deres spritnye plade Existence Is Bliss – intronummeret Purity I. Et nummer, som starter med lyden af at tune ind på noget. En søgen efter musikken, som drives fremad af pumpende trommeslag, imens saxofonen emmer ude i baggrunden. En sang om at være fanget i et undertrykkende fængsel – som vi er i gang med at slippe ud af med DEADLETTER.

Koncertens anden sang er nemlig To The Brim, en jazzet sag, som gentagende ekkoer sig selv i omkvædet: I got nothing. I en sang som denne viser DEADLETTER, hvorfor de er så stærke.

Saxofonens melodier er det ekstra lag på den dansende postpunk. Den kræver, at de dansende ben bevæger sig. Imens bliver Zac Lawrences vokal omfavnes af resten af bandets korstemmer.

Et band som DEADLETTER stiller sig ind på postpunkscenen i deres eget lille felt, som minder om Viagra Boys, de ældre ikoner X-Ray Spex – men også de danske Leizure med de skrigende og dansefremkaldende saxofoner. Samtidig minder spoken word om Patti Smith, Dry Cleaning og Water From Your Eyes. Teksternes lyrik spiddes ind i hjertet med prosalignende vokal. Et tekstunivers som er kompliceret og reflekterende.

Selvom rock ikke er det, som pryder den danske Spotify Top 10, fylder rocken i udlandet. Den er eksperimenterende og den vokser. De seneste årtier forandrer genren sig, tager nye former og bliver inspireret af, hvad der ellers vokser frem på de andre scener. DEADLETTER følger denne rytme med deres spoken word og saxofoner – og det gør dem helt specielle.

Det er dog ekstra fedt, at de leverer et nærværende show på et lavloftet Loppen. For ikke-gængere på spillestedet, er det et mørkt, lavt og tæt lokale. Artisterne står på en lav scene og kan akkurat spejde over publikum hen til teknikerne. En stærk intensitet, som DEADLETTER gør brug af.

Til sangen Deus Ex Machina bliver publikum delt op. Forsanger Lawrence træder ned fra den lave scene og drager opmærksomheden til sig, imens han bevæger sig gennem det tætte, svedende publikum. Sangens titel refererer til det dramaturgiske kneb, hvor en gudlignende skikkelse kommer ned og løser en ordentlig hårdknude.

Løsningen på alle vores problemer er denne aften et moshpit.

What this palace needs
Is an unexpected plot twist, fate shit

Til en DEADLETTER-koncert kan der gemme sig overraskelser bag hvert hjørne. Det kan være, at publikum får at vide, at vi ikke skal slås, men kun vise kærlighed. Det kan være en crowdsurfende fan. Eller en forsanger, som bevæger sig ud mellem publikum. Det kan være et skub i brystet af saxofoner, koklokker og rivende guitarer.

Det eneste, som ikke overrasker mig, er, hvor glade publikum er, imens vi stille forlader Loppen.

Kort fortalt: Det engelske postpunkband DEADLETTER indtager Loppen med en intens og dansende koncert. Saxofoner, pumpende trommer og Zac Lawrences spoken word driver publikum ind i et tæt moshpit. Bandet placerer sig i et felt mellem Viagra Boys, X-Ray Spex og Leizure. På en lav scene i et mørkt lokale viser DEADLETTER, hvorfor rocken stadig udvikler sig.

Hvis DEADLETTER lyder som noget for dig, så skal du også tjekke Leizure, Pardans og Less Win ud.

Isabell Larsen-Thomsen
isabell@bandsoftomorrow.com