05 apr Chrome! og Skomager leverede en højenergisk dobbelt rapkoncert fyldt med røg, strobelys og svedende teenagedrenge
Rapmusik er åbenbart det nye emo og det nye sprog for de unge mænds følelsesliv. Hiphoppen er nu også et fællesskab for de svære og tunge følelser, der kan være vanskelige at finde et outlet til i en utroligt sårbar og kaotisk verden.
Fotos: Oscar Rasmussen
Efter en brandvarm og opkvikkende opvarmning fra hiphopdilettanterne Danjoo og Kawn, var den rå Volume Village halv klar til at få pulsen op og svede alle mineralerne ud af systemet. Allerede 3 timer inden koncertens begyndelse, havde unge drenge stillet sig entusiastisk i kø ude foran Volume Village, med store drømme om at få en god ståplads. Der var endda så unge fans til stede, at de måtte have en forælder med som ledsager. Det er evigt inspirerende at se fans så unge og dedikerede, at de vil møde op, koste hvad det vil, også selvom det er på bekostning af at medbringe mor eller far, og eventuelt må give afkald på al sin aura.
Der var en gennemgående nørdet og fanatisk interesse, der dominerede aftenens stemning, og der var en håbefuld forventning til, at der snart skulle ske noget fuldkommen enestående. Det var den nye generation af rapfans, der var mødt op, og de troppede op med en fantastisk attitude og et smittende humør, der skabte tårnhøje forventninger til de grønne unge rapfyre, Chrome! og Skomager. Det er ikke længere boom bap, trap, crunk eller conscious rap, der er på dagsordenen. Det er nu en helt ny stil, der er på banen, tungt inspireret af den moderne hardcore rap og den nervefyldte rage rap-stil. Heftigt inspireret af den dadaistiske og mystiske rapper Playboi Carti, er dette nye danske makkerpar trådt ud af skyggerne, og de er parate til at erobre hele gamet.
Rapfans har jo traditionelt set ry for at være det værste crowd, man kan befinde sig i, da de har rygte for at fylde, skabe sig, og på voldsom vis gøre alt, hvad der står i deres magt, for at de skal få sig den bedste aften i deres liv, koste hvad det vil. I tilfældet af Chrome og Skomagers fans, har man med en gruppe af utroligt høflige og ydmyge unge herrer, der dresser op, som var det en skønhedskonkurrence med temaet “hård negl”. Lige fra koncertens start, var både artister og publikum locked in for at være til stede i en begivenhed, som skulle opleves som gruppe.
På scenen har vi to meget unge og knap så rutinerede rapstjerner, der leverer og performer røven ud af deres utroligt lavt hængende bukser. Foran scenen har vi en flok forfængelige og moshpitparate fans, der sluger hver en lydbølge og hvert et sekund med hud og hår. På trods af hvor sultne alle de unge fans var efter et godt moshpit, så gjorde de det med stil og maner, og var sjældent til stor gene for resten af publikum. Chrome og Skomagers fans ser muligvis lidt vilde og hårde ud i attituden, men de er i virkeligheden utroligt søde og velopdragne. Chrome og Skomager fik leveret præcis den autentiske og stærke oplevelse, som deres fans havde håbet på, og sveden haglede fra panderne af den kødrand af stinkende teenagelignende drengebørn, som allesammen havde hvert deres canon moment.
Den fælles entusiasme, der sammenbandt publikum, var så stærk og intens, at den kun kan sammenlignes med en vaskeægte bar mave-fest på efterskolens drengegang, hvor følelser af udødelighed og evig ungdom dominerer atmosfæren. Der var rigelige mængder playback og autotune, og til tider føltes det lidt som hiphopkaraoke-temaaften, og der var langt fra alle bars, som de to rappere ramte. Det spiller dog ingen rolle, fordi her er det energi, vibes og fællesskab, der er hovedkriterierne for en god aften, og det er noget, som både Chrome og Skomager har stor forstand på at levere.
Det kan være svært at gennemskue for forældrene, eller i det hele taget enhver form for udefrakommende tilskuere, men det er i virkeligheden et utroligt smukt og intimt rum for følelserne, som Chrome og Skomager får skabt sammen med deres publikum. Skjult bag de store kæder og de lavthængende benklæder, gemmer der sig en utrolig skrøbelighed og sårbarhed, som det samlede fællesskab imødekommer med åbne arme og seje håndtegn. På scenen stod der to vaskeægte bros, to allerbedste venner, der udlevede en fælles drøm, og det er den drøm, som alle deres fans spejler sig i. I løbet af den time, de spillede, var det nærmest en maratonkoncert med alle de numre, de fik rappet sig igennem, og det blev gjort med høj energi og store armbevægelser hele vejen igennem. Det er simpelthen imponerende at se de to unge stjerner spille i topform, med så meget sjæl og nerve, som bare stråler ud af deres klare øjne.
Det var nærmest poetisk at se denne utroligt dynamiske duo udleve deres bedste liv og se dem opleve deres drømme gå i opfyldelse, og den form for autenticitet er større end de ypperste kunstformer. De to venner klæder simpelthen hinanden perfekt. Som yin og yang opfylder de alle de lyse og mørke sider af livet. På scenen oplever publikum hovedsageligt Chrome som den introverte og pinte kunstneriske torturerede sjæl, der vandrer dystert igennem livets mørke sti. Skomager er derimod den unge, sprudlende festabe, der viser en glad og festsulten attitude frem mod et gensidigt energisk publikum, med en ekstrovert og kaotisk livsenergi. På mystisk vis matcher Chromes mørke sjæl fuldstændig perfekt, med Skomagers drengede festenergi, og de forstår at dele scenen og opmærksomheden ligeligt imellem dem begge. De er komedien og tragedien, der forenes i en kunstnerisk dualisme, som forenes i et charmerende og ustoppeligt makkerpar.
De unge rapstjerner er stadigvæk slidte og uslebne diamanter, og det elsker vi dem for, og deres talent og potentiale har ikke nået sine højeste tinder endnu, men der kan ikke herske nogen tvivl om, at disse drenge kommer til at udvikle sig til noget, der er meget større og stærkere, end vi endnu har forstået.
Spillede de fuldstændigt skarpt og til fuldkommen perfektion igennem en enorm teknisk kunnen? – Nej. Leverede de lige præcis det produkt, som deres fans håbede på, og gjorde de det med enormt overskud og charme? – Ja, i den grad!
De festede, rappede, dansede, og leverede et energiniveau, der kunne måle sig med et kernekraftværk, og det smittede alle Volume Villages gæster på romantisk vis.
Den dynamiske duo vil vende tilbage, større og stærkere, og deres diehard-fans vil endnu engang troppe op.
Den nye stil er grim, mærkelig, svedende og beskidt, og kan få enhver forælder eller musikproducent til at skide i bukserne, og det elsker vi Chrome og Skomager utroligt højt for.
Min dybeste respekt må gå til de få unge piger, der var til stede, som accepterede præmisserne for denne ildelugtende og svedende klub af unge larmende knægte. Det kræver et mod og en nerve større end nogen anden at indtræde i det neurotiske og følsomme testosteronorgie, som er Chrome og Skomagers fantastiske fællesskab.
Kort fortalt: To unge drenge skabte en fest i ungdommens, og rappens ånd, og de tændte nærmest ild til deres brandvarme og dedikerede fans. Forældre blev skræmte, og minder blev skabte.
Hvis du godt kan lide Chrome! og Skomager så giv et lyt til: Danjoo, Kaawn, Lille Fucker, Jakee,
