29 maj Lydhåndværket skinner igennem på elektronisk debut-EP
Foto: Presse
Sofia Ali demonstrerer stærke evner for at gøre komplekse produktioner spiselige og rørende på sin engelsksproget debutudgivelse.
Med blot tre singler i bagagen gav den norske sanger og producer, Sofia Ali, koncert i Volume Village under årets SPOT Festival. Her, få uger senere, er debutprojektet Absence landet på streamingtjenesterne – en EP, der tager udgangspunkt i elektronisk lænende alt-pop på tværs af seks numre. Trods alskens forskelligartede genreindflydelser tegner et klart billede af en musikalsk identitet.
Hvor elektronisk musik ofte er synonymt med klubben, føles numre som intronummeret make sense som dagen derpå omsat til musik. Nummeret åbner med baggrundssnak, som hurtigt bliver overdøvet af keys, der lyser nummeret op som stråler fra en morgensol og giver konnotationer til en ny begyndelse. Nummeret har dog en eskalerende kvalitet over sig, hvor mørket kryber sig på, og sangen slutter med et køligt pulserende klimaks – som om vi uundgåeligt er endt på klubben igen.
På det mere rent elektroniske titelnummer Absence mærkes en slåskamp med længslen og tomrummet efter et brud med en relation. I den musikalske side bobler af urolig energi. Der bliver skiftet ned i gear på nummeret Easy, hvor man mærker en forkærlighed til den loungeagtige atmosfære, som jazzelementer kan bidrage med. På dette mere melodiske track blæser en saxofon den melankolske stemning op og falder i hak med lofi-produktionen. Sangen gæster singer/songwriter Astrid Helena Frej Møller, som er tilknyttet det danske undergrundskollektiv Movement Shaped Like A Heart. Featureartisten leverer en storladen bridge, der overlapper med Alis omkvæd i et velkonstrueret og gåsehudsfremkaldende moment.
Som en glidende overgang, kører Impact endnu længere ned af lofi-sporet og leverer EP’ens mest grynede og knasende momenter. Den spruttende og mere afdæmpede lyd i sangens start bliver gentagende gange efterfulgt af en mere ren og poppet passage – men der bliver vi ikke længe. De glitchende trommer forbliver lurende i baggrunden, og leder til og fra bevidst dissonante øjeblikke. Som på det foregående track er der skåret ind til benet på den lyriske side. Mens mærker man, at længslen er blevet erstattet af afskærmning, når sangerinden gentager: ’’No one suits me anymore’’. EP’ens sangtekster veksler generelt mellem at være tungsindige og konfronterende. Den roligt harmoniserende outro MISERY, som handler om at give slip, rammer plet som afrunding på projektet.
Kort fortalt:Med denne debut EP giver up-and-comer’en Sofia Ali gode grunde til at notere sig hendes navn. Gennem elektroniske alt-pop-hybrider, der kan minde om norske Smerz, og med synthflader, der kan vække minder om numre fra Trentemøller, leverer projektet genreblandinger, som generelt føles veludnyttede til at opbygge ladede stemninger i samklang med de sårbare tekster. EP’en er lige dele eklektisk og eftertænksom – man fornemmer, at udarbejdelsen af de musikalske opbygninger har været en ret finmekanisk
