25 maj Når vesten kommer til Amager: Xzibit leverede en lektion i cali-cool
Xzibit mindede Amager Bio om, hvorfor west coast-hiphop stadig står som en af genrens stærkeste stemmer.
Foto: Alexander Stagis
Der er aftener, hvor man mærker, at et publikum er mødt op med en mission. Torsdag aften på Amager Bio var sådan en. Længe før Xzibit overhovedet havde sat sin fod på scenen, summede salen af en helt særlig energi — en blanding af nostalgi, respekt og den der lavmælte selvtillid, der følger med, når et rum er fyldt af mennesker, der ved, hvad de er kommet efter.
Tøjet fortalte sin egen historie. Hvide Air Force 1’ere, slidte Jordans båret med stolthed, snapbacks med ikoniske LA, Compton og Raiders logoer. Det var som at træde ind i en levende moodboard af vestkystens hiphop-arv — en kærlighedserklæring til den æra, hvor Death Row Records definerede en lyd, en holdning og en hel coast. Det var dedikerede hiphop-hoveder. Folk i 30’erne og 40’erne, der voksede op med Restless og Man vs Machine, side om side med yngre fans, der har fundet Xzibitgennem alt fra Pimp My Ride til genopdagelsen af 2000’ernes West Coast-katalog… Swaggeren var ægte
Aftenen blev åbnet af Static & Aalen — to navne, der trækker tråde tilbage til den danske hiphop-scenes ældre lag. Deres sæt var en fin påmindelse om, at gamle skole-rap på dansk stadig har vægt og sving. Rim, der lander, beats med fundament i 90’ernes æstetik, og en optræden uden forsøg på at oversætte sig til en yngre tidsånd. Det er rap, der står ved sig selv.
Det var også et velvalgt opvarmningsnavn med to artister, der talte samme sprog som aftenens hovednavn — old school, kompromisløst, kulturbevidst. Publikum tog godt imod, og selvom ikke alle kendte hver linje, var der respekt i salen fra første nummer.
Mellem support og hovednavn holdte DJ Typhoon salen varm med en kompilation. Forankret i vestkysten med bl.a. 2Pac, Dr. Dre, Snoop Dogg, Warren G og Souls Of Mischief og bevægende henimod east coast-klassikere, som Biggie, Nas og Mobb Deep. Salen rørte sig lige så meget på musikvideoen til Nuthin’ But a G Thang af Dr. Dre. fra 1992. Og det satte tonen for hele aftenen. Det her var ikke en aften om at vælge side. Coast wars, beef, opdelinger. Det her var en fejring af hiphoppen som kultur – ikke som geografi. En påmindelse om, at de fans, der i dag står med en Raiders-cap på hovedet, har lige så meget kærlighed til en Yankees-fitted, når musikken er rigtig. Og så ventede vi. Og ventede.
Xzibit kom på scenen. Da lyset faldt, og de første tunge G-funk-bas-toner rullede ud i salen, var Amager Bio kogt ned til ren forventning. X gjorde entré som en mand, der ved præcis, hvor meget plads han fylder — bredbenet, rolig, med den der dybe stemme, der lyder, som om den er mixet.
Ved sin side havde han Demrick fra Serial Killers — og det var ikke en kort gæsteoptræden. Tre var med hele aftenen igennem. Han bevægede sig naturligt på scenen, leverede vers, tog hooks og holdt energien oppe mellem far Xzibits numre. Det gav showet en helt særlig dynamik — to generationer, der delte rum og mikrofon, uden at det føltes som en gimmick
Alvin Joiner — for nu at bruge det navn, hans mor gav ham — har en karriere, der spænder over snart tre årtier. Fra debuten At the Speed of Life i 1996, gennem gennembruddet med Restless i 2000 og samarbejderne med Dr. Dre og Snoop Dogg, til årene som tv-vært og skuespiller. Han er den slags artist, der har levet flere liv inden for hiphoppen, og det mærkes på scenen. Der er ingen krampagtig forsøg på at bevise noget — bare en mand, der ejer sit materiale, og man bliver mindet om, hvor stor en plads Xzibit faktisk har i kanonen — ikke som sidemand, men som hovedperson.
Amager Bio er en taknemmelig venue til den slags shows. Stor nok til at give arena-følelse, intim nok til at man kan se sveden på kunstneren. Lyden var tung i bunden — præcis som West Coast-produktion fortjener — og crowdet bevægede sig som én organisme.
Xzibit leverede præcis det, han var kommet for at levere: en kompromisløs, stolt og selvsikker fejring af hiphoppens arv. Det var ikke en aften om vestkysten alene, og det var ikke en aften om gensynsfryd. Det var en påmindelse om, at hiphoppen som genre er stærkest, når den ikke deler sig op i lejre — når en sal kan eksplodere lige højt til en Dre-beat som til en RZA-produktion. Xzibit kom som ambassadør for Cali-stilen, men han forlod scenen som ambassadør for noget større: kulturen selv.
Kort fortalt: Xzibit leverede torsdag aften i Amager Bio en koncert præget af nostalgi, west coast-stemning og kærlighed til hiphopkulturen. Publikum var fyldt med dedikerede fans i klassiske LA- og Raiders-caps, og aftenen føltes som en hyldest til 90’ernes og 00’ernes hiphop-arv.
Hvis Xzibit lyder som noget for dig, skal du checke Hun R og Adlyd ud
