20 maj NØX Interview: Nøx er alle mine værste sider vendt på vrangen, og hængt til tørre

Fotos: Isabell Larsen Thomsen

I anledningen af NØX’ seneste EP-udgivelse har vi været så heldige at kunne sætte hende i stævne til et interview. Vi finder NØX på Åbenbar NV, hvor vi tog en snak med hende om hendes liv, og lidt om hvor hun befinder sig i sin karriere som rapper.

Da vi møder NØX, står hun smilende og venter med en smøg i hånden, hvor hun møder os med stort smil, og en varm velkomst. Hun har fundet et bord til os, og tager åbent og kærligt imod os på den smarte københavnerbar.

NØX er en af de artister der har været i gamet i utroligt lang tid, og hun har rigeligt med historier, og erfaring som hun gerne vil fortælle os om.

Selvom hun selvfølgelig er en ultrasej rapstjerne med en ny EP under bæltet, så balancerer hun samtidigt et liv med masser af venner, kollegaer, og et studieliv på musicperformance på konservatoriet.

Vi var meget heldige at kunne få sat et møde op med den meget tjekkede hiphopper. Hun kom lige fra en session med Carl Knast, og så snart interviewet var færdigt, sagde hun pænt farvel, og skulle straks videre til hendes næste plan. Der er fart på den både spændende og mystiske NØX, og selvom hun er travl, og har mange fede planer i kalenderen, så var hun helt nede på jorden, og fuldstændig tilstede. Det var en meget cool, menneskelig, professionel og afslappet artist vi fik lov til at møde. Der var i hvert fald ingen tvivl om, at det var den undertegnede journalist som var den mindst fattede i denne meget særlige situation.

Goddag Anna/NØX – Tak fordi du ville stille op til et interview, og stort tillykke med din seneste EP-udgivelse. Du har netop lige udgivet din seneste EP Blå Hindbær, og skal nu spille to koncerter, i henholdsvis Store Vega i København, og Volume Village i Aarhus. I anledningen af din seneste udgivelse, og de kommende koncerter, har vi valgt at sætte særligt fokus på dig, og det sted du er i din karriere.

Så først og fremmest: Har du det godt NØX, er du tilfreds med det sted du er i dit liv, og i din karriere?

“Stort spørgsmål! Altså er man nogensinde tilfreds? Det tror jeg er svært at være menneske. Hvis du havde spurgt mig for 3 år siden, havde jeg svaret at der var 3 ting der skulle til for at blive tilfreds: Jeg vil på konservatoriet, jeg vil spille på Roskilde Festival, og jeg vil have en forside på GAFFA, så behøver jeg ikke mere. Det sagde jeg for 3 år siden, og så havde jeg opnået alle de ting. Så snart jeg trådte ned fra Eos-scenen på Roskilde tænkte jeg, nå, hvad skal det næste så blive?“

“Jeg prøver at være tilfreds, fordi man kan ikke vide sig sikker på noget som helst, og man er ikke berettiget noget som helst. Jeg er altid sulten efter mere, men prøver altid på at føle mig tilfreds og tage en dag ad gangen.”

Du har for nyligt udgivet din seneste fantastiske EP Blå Hindbær, og stort tillykke med den! Hvad betyder titlen “Blå Hindbær” egenlig? Og hvilke tanker har været med til at skabe denne nye æstetik til din EP?

“Blå hindbær hedder den fordi jeg har lavet en bunke sange der er meget blå hindbær agtige: søde, boblende, smelter lidt på tungen. Men blå hindbær er også en illusion, kunstigt og en lille smule toxic. Alle sangene handler fx om relationer mellem mennesker: men selvom relationerne kan røre, når de aldrig hinanden. Trust issues, skjolde, løgne, egoer osv.”

Du er rigtig meget en københavnerpige, og storbylivet er en fast kulisse for din musik, hvordan føles det at skulle tage den musik hele vejen til Aarhus?

“Dejligt! Mine bedste venner er fra Aarhus og Skanderborg. Alle de fedeste mennesker jeg kender er altid jyder, og alle tilflytterne på Nørrebro er selvfølgelig også jyder.”

“Jeg blev engang booket til at skulle spille et gig i Jylland, og jeg er altid blevet kaldt for ‘et forbandet københavnerband’, hvor jeg kommer over til en lille bitte flække, der havde specifikt bedt om at få mig booket. Så viste det sig at de alle var københavnertilflyttere, der havde startet deres egen lille koloni.”

“Så at tage til Aarhus føles godt, og jeg føler også at Aarhus er en storby. I har jo også både måger og 7/11.”

Hvor er det egentlig du kommer fra helt oprindeligt?

“Jeg er fra Københavns Vestegn, der er jeg født og opvokset. Da mine forældre blev skilt, fandt hun en rig dude, som der ikke ville bo på Vestegnen, så da jeg var teen flyttede vi nord for København, til Lyngby. Så jeg føler mig egentlig ikke 100 procent Vestegnen, så jeg føler mig mere som noget der ligger imellem æblebong i vaskekælderen, og sommerhus i Italien.”

Din stil og dit udtryk har ændret sig og transformeret sig meget over årene, hvad har været med til at forme dig, og dette skifte de senere år?

“Jo mere ligeglad jeg bliver, jo mere fri bliver jeg – Jo flere snore jeg klipper, jo større bliver min frihed. Jeg er en kæmpe people pleaser! Jeg har skullet flytte meget, især i mine teenageår, så har altid følt at jeg skulle tilpasse mig meget, for ikke at skulle blive spist af de andre aber.”

“Jeg føler at folk havde en bestemt forventning til hvordan jeg skulle lave min musik, og at det skulle lyde som de hiphopmiljøer jeg kommer fra. Så NØX-projektet blev både et farvel til hiphopmiljøet, men pleasede samtidigt kulturen utroligt meget, og passede en del på, og fulgte mange af de gamle regler for hvordan man er rapper.”

“Så blev der lidt stille, og det var som om at folk ville have mig alligevel. Så kom jeg til en form for nulpunkt, hvor jeg tænkte at det var lige meget hvilke regler jeg fulgte, fordi det gjorde alligevel ingen forskel. Hvis jeg pleaser folk, og de ikke pleaser igen, så kan det være ligemeget. Så gav jeg simpelthen slip, og gør hvad jeg selv synes var nice, og det virkede!“

“Jeg rammer ofte et nulpunkt hvert halvandet års tid hvor jeg beslutter mig for at jeg lige så godt bare kan gøre hvad der passer mig, i stedet for at tilpasse mig hvad andre forventer.”

Hvor søger du hen, hvis du føler at du mangler inspiration, og hvad holder dig i bevægelse?

“Jeg kan godt lide at klæde mig ud, og så kan jeg godt lide at læse poesi. Jeg har meget svært ved at skrive, hvis jeg ikke har noget at sige. Så hvis jeg ikke har noget at sige, så laver jeg faktisk ikke rigtig musik. Så har jeg til gengæld tit ret meget jeg har lyst til at sige.”

“Jeg tror ikke på enhjørninger og magiske mandage, jeg leder efter sangene i de små ting, og det er tit der de største temaer opstår.”

Hvad betyder det at du godt kan lide at klæde dig ud?

“Jeg er et kæmpe legebarn. Jeg kan godt lide at gå ind i andre roller. Jeg har et nummer der hedder ”Bang bang” på den nye EP, hvor jeg er blevet inspireret af den nye The Penguin-serie, hvor jeg blev meget inspireret af denne her karakter Sofie Falcone, som de har lavet til en kæmpe baddie i serien.”

“Så jeg kontaktede en producer og fortalte at nu skulle vi lege, og jeg skulle være Sofie Falcone. Der kunne jeg godt lide at lave lidt rollespil, og lege at jeg var en anden, og få noget musik ud af det. Det var vildt sjovt! Så var produceren ligesom Quentin Tarantino, og jeg var skuespiller, og vi skulle nu lave musik til en Hollywoodfilm.“

“Det samme sker på min nye sang “Puff Puff”, hvor jeg er en form for min egen mand, det synes jeg også er grineren, og få lov til at lege manderapper for sjov.”

Hvad ville Anna for 10 år siden sige til det sted du er i din karriere nu, og hvor den er på vej hen?

“Jeg tror faktisk jeg havde været meget glad. Jeg turde ikke rigtig at drømme for 10 år siden. Jeg var i nogle meget slummede miljøer, hvor man sad nede i store rundkredse i musikstudier fyldt med skimmelsvamp, hvor folk børstede tænder i vodka. Det var farligt at sige hvad man havde lyst til, man snakkede ikke om hvad man skulle, men bare om hvad den næste sang der skulle sættes på, eller hvilke rim der var gode. Så snakkede man dårligt om alle dem der havde ambitioner. Da jeg forlod den slags miljøer, gik der noget tid, og så gik det op for mig at jeg godt gad at prøve noget seriøst af. Jeg ville gerne prøve at gøre et eller andet. Jeg vidste ikke om det skulle være sådan noget som forfatterskole, konservatoriet, eller musikjournalist, jeg vidste ikke så meget, jeg ville bare gerne prøve at gøre mig umage med noget.”

“Jeg ville gerne prøve at gøre et eller andet, men vidste ikke helt hvad, jeg vidste ikke så meget, jeg ville bare gerne gøre mig umage med noget. Jeg tror hun ville være glad! For at høre at der skete noget.”

Det lyder altså også lidt uhyggeligt, med sketchy typer og skimmelsvamp.

“Jo, og folk var 10 år ældre end en selv, og vi syntes bare de var seje. Der var heller ikke særlig mange piger, maks 5, og de fleste af dem var måske mest en form for hang arounds.“

Selv bliver jeg lidt skræmt af sådan nogle miljøer, men jeg håber også at I har hygget jer lidt en gang imellem.

“Det har vi! Jeg tænker selv at jeg havde det meget hyggeligt. Men man ved jo ikke bedre, man ser jo bare nogle andre der gør det samme som en selv, der smiler og hygger sig imens.“

Du er en af de kvindelige artister der tidligt har været med til at omfavne den lettere beskidte og mere løsslupne “brattede” attitude, som nu er blevet obligatorisk for de danske hiphopprinsesser. Hvad er dine umiddelbare tanker i forhold til denne meget liberale kvindepersona som dominerer rapgamet?

“Det synes jeg er fedt! Så længe folk gør det de har lyst til. Det farlige er dog at når ting bliver moderne, så går der inflation i det.“

“Man kan hurtigt tænke at man ser den perfekte udskårne artist, men hvor der i virkeligheden står et team af mænd fra branchen der skriver og producerer det hele i baggrunden. Det er stadigvæk de samme få mænd der får lov at styre det hele. Der er nok noget i min indre gamle hiphopper der stiller sig kritisk, og ikke føler at det er særlig real. Hvis det er real, og hvis du føler det du gør, så er det fedt. Jeg tror på det nuancerede menneske, og som en der har været vant til at please, og sætte sig i kasser, håber jeg at folk husker at omfavne den artist de selv gerne vil være. Men jeg stiller mig kritisk over at nogle tendenser bliver moderne, hvor det bliver de samme få mænd som tjener penge på lortet.”

De kvindelige rappere får endelig noget opmærksomhed, kan det mærkes på feltet at kvinderne også begynder at fylde i det danske rapgame?

“Jaaaaaa, ment på den måde at vi snakker mindre om køn, og mere bare om rappere. Kønnet bliver mere og mere underordnet i gamet, så længe man er dope!”

“Man kan godt snakke om at man lægger mere mærke til kvinderne, fordi der kommer nye historier der ikke er blevet hørt før, og der bliver fortalt ting som folk ikke vidste noget om i forvejen, eller at man bliver provokeret på en ny måde. At der er så mange kvindelige rappere nu, gør også at kvinder der rapper bliver en større del af rapgenren med flere nuancer og mere diversitet. På den måde er det dope.”

Har det gjort feltet mere behageligt? Kan det mærkes på fællesskabet der tilhører musikmiljøet?

“Ja – Altså at man ikke er den eneste kvinde der sidder tilbage klokken 3 om natten er megaskønt – Det er megaskønt at der er flere køn på dansegulvet, og i studiet. Det giver mere respekt, og flere nuancer, med forskellige livshistorier. Folk har godt af at høre flere perspektiver, og flere historier. Der er en udvikling.“

“Der er selvfølgelig også nogle meget tunge, hardcore fans inden for hiphopmiljøet, men de vil altså ikke reddes!”

Du brander dig meget på at være den mystiske storbypige, hvordan passer det med billedet af den private Anna?

“Anna er nok lidt mere introvert, og NØX er mere ekstrovert. Jeg vil sige at NØX er alle mine værste sider vendt på vrangen, og hængt til tørre. Jeg elsker selvfølgelig også storbyen!”

“Jeg var engang ude med en fan på en bar, en stor fan, der var en slags ven af en ven. Vi mødtes på baren for at hænge ud, hvor hun så havde købt whiskeyshots, og hun blev ret skuffet da hun så mig bestille en kop te. Hun bliver så skuffet at hun må sige “Jeg troede du var NØX, og at vi skulle drikke whiskeyshots. Der havde jeg mest af alt lyst til at forklare hende at hvis jeg skulle leve af whiskeyshots hver dag, og Blå Kings til morgenmad, så dør jeg altså inden jeg bliver 30. Jeg kan jo heller ikke spille halvanden time i træk, hvis jeg lever af Cecil. Private Anna spiser også morgenmad, og sover, når jeg endelig kan få lov. Men mange unge piger kan godt lide ideen om at jeg lever af alkohol og cigaretter.”

Har du en form for drømme-collab? En artist du helt vildt gerne vil prøve at arbejde sammen med?

“Jeg gad fucking godt arbejde sammen med Sivas eller Hans Philip. Jeg synes det er to af de sygeste vokaler, og bare de sygeste stemmer og tekstskribenter.”

Hvilke råd har du til de piger, eller drenge, der selv gerne vil starte som rapartist?

“Sig dont give a fuck! Og men det! Et råd jeg selv har fået: Dem du tager imod råd fra, skal du være parat til at gennemgå de samme fejl som de selv har lavet.”

Har du nogle musikere fra det danske vækstlag du gerne vil anbefale?

“Binær, det er lidt nogle veteraner, de er dope! Jeg vil anbefale Guldlokk! Kæmpe champ! Arshia, fucking dygtig komponist, lige kommet med ny plade! Og Mercedes, hun har lige udgivet debutalbum, jeg synes det er vigtigt også at give den op for dem der synger på engelsk.”