Reportage: Keep Hush lander i København, og den danske UKG-scene står klar med fejring og flag.

Foto: Frida Karlsson

Med debut i Danmark forvandlede Keep Hush og Fable Records H15 Scene til et intenst og intimt epicenter for UK garage, breakbeat og bassmusik. Gennem syv markante DJ-sets blev aftenen et bevis på, at den københavnske UKG-scene ikke længere er på vej frem — den er allerede ankommet.

Prolog:
For præcis en uge siden stod jeg også foran dørene til H15 Scene. Dengang for at anmelde Hvor Er Skygge – nu for at opleve Keep Hush x Fable Records. Kontrasten mellem de to arrangementer understreger H15’s alsidighed, men denne aften føles spillestedets rå warehouse-æstetik særligt velplaceret.


Aftenen bærer en særlig nyhedsværdi. Keep Hush, hvis format er ligesom det mere
velkendte, Boiler Room, som er kendt for at dokumentere rå og ufiltreret klubkultur gennem
liveoptagede DJ-sets, har debut i København. Her føles formatet dog ikke som en
importvare, men som en naturlig forlængelse af den københavnske elektroniske scene. Alle
sets filmes og udgives senere online, hvilket giver aftenen en følelse af både nærvær og
dokumentation.

Bag Fable Records står Eloq, der med erfaring og overblik fungerer som både DJ, medarrangør og medvært. Før og efter sit eget set bevæger han sig ubesværet rundt mellem publikum, teknikere og artister, hvor han uddeler personlig merch fra sin bæltetaske til de spørgende og filmer de andre dj sets. Det mærkes, at arrangementet er skabt af folk med stærke forbindelser til miljøet og en klar forståelse for scenen. Samtidig er eventet markedsført med bemærkelsesværdig tilbageholdenhed. Ingen store armbevægelser. Det er som om at parterne, Fable Records, Keep Hush, Inside CPH, H15 og diverse acts, havde tillid til, at eventet nok skulle samle de rigtige mennesker. Og det gjorde det. Selvom H15 Scene er et relativt intimt venue, føles aftenen aldrig lille. Tværtimod skaber rummets størrelse en tæt forbindelse mellem DJs og publikum. En rammesætning hvor blikke kan mødes, ord kan udveksles og relationer kan opstå. Der er ikke engang gået en time, før jeg selv har været i dialog med blandt andet to drenge, som har taget turen fra Aalborg, og involverede fra Pana Radio samt dj-duoen Parashoot.

DJ sets i kronologisk rækkefølge:

  1. Ave Maria (DK)
    Åbningen med Ave Maria føles næsten ceremoniel. Som en slags renselse af rummet.
    Ligesom radioværten tuner lyttere ind på hvad de kan forvente at høre, indstiller Ave Marias
    set publikums frekvens, før tempoet for alvor bliver sat op. Et øjeblik hvor alle kollektivt tuner
    ind uden distraktioner, og mentalt forbereder sig på aftenens efterfølgende sets. Publikum
    var med fra første beat, ikke tøvende, ikke observerende, men deltagende.
    Opsummering: En meditativ ind- og udånding, og en klar stemningssætter.
  2. Fia & Samgood, B2B (DK)
    Foran pulten bevæger Fia og Samgood sig ubesværet mellem hinanden og diverse
    subgenrer. Det er ikke til at se, at de mødte hinanden for første gang 45 minutter før deres
    set. De forstår at bruge hinanden og pauserne som et aktivt greb, de små lommer af ro
    mellem sangene gør de efterfølgende drops effektive. Det giver tid til at omfavne og nyde
    både de langsommere og blødere, og de hurtigere og hårde passager. Forskelligheden
    fremstår ikke som kontrast, men som en forlængelse af hinandens sangvalg.
    Opsummering: Et genre-flydende set som giver en forsmag på alle de subgenre aftenen
    byder på, hvor sensuel house og disco-samples og tunge dub beats smelter sammen i en
    uventet kollektiv eufori.
  3. Talons & Eloq, B2B (DK)
    De to produktions mastodonter, August Fenger (Eloq) og Bjarke Bech (Talons) viser med
    deres set, hvorfor de er nogle af de mest prominente navne indenfor dansk musikproduktion.
    Her er retningen skarpere. UKG-elementerne træder tydeligt frem, og bliver filtreret gennem
    dubstep-inspirerede strukturer. Bassen er ikke bare tung, den er legesyg, insisterende og
    gentagende. Kemien mellem dem er tydelig, og deres energi smitter tydeligt af på publikum,
    som responderer med hujende tilråb. Deres set’s stærkeste momenter opstår i referencerne
    fra Purple Disco Machine og Fatboy Slim. Øjeblikke som opstår som små blink i lydbilledet
    uden at tage over.
    Opsummering: En UKG-inspireret kraftudladning, hvor tyngde og legesyge blev balanceret
    med en sjælden afslappet autoritet.
  4. DJ Sprinter (NO)
    Klar, parat, start! som det ofte siges inden pistolskuddet lyder og der sættes i løb. På trods af
    det hurtige navn, er DJ Sprinters set ikke en sprint. BPM’en blev holdt disciplineret, nærmest
    urokkelig. Tre decks står klar, men kun to benyttes, hvilket fremstår som en metafor for mixet
    af de to subgenrer, breakbeat og hard groove. Beslutningen føles bevidst og giver indtrykket
    af en underspillet kontrol. Settets højdepunkt kommer kl. 23:27, hvor et Headie One-sample
    resulterer i et kollektivt anerkendende nik fra publikum. Ikke et eksplosivt øjeblik, men et
    kollektivt præcist timet øjeblik, som viser at DJ Sprinter havde publikum i sin hule hånd.
    Opsummering: Et fokuseret og kompromisløst set, hvor der ikke blev anvendt genkendelige
    samples fra populærkulturen, men derimod prioriteret gentagelser og hårdtslående trommer,
    som fik en i trance.
  5. Main Phase (DK)
    Eventplakaten har ingen main act, men den har Main Phase. Hans set ændrer publikum
    dynamikken. Folk begynder nu opholde sig bag pulten, og det skaber en mere samlende
    atmosfære i det, dj og lytter kommer tættere på hinanden. Grænsen mellem dj og crowd
    udviskes, og det føles som en omfavnelse. Hans tilgang er næsten nonchalant, som om det
    hele kom uden anstrengelse. Om det skyldes selvsikkerhed eller noget andet er svært at
    sige, men effekten var tydelig: et set, der ikke behøvede at bevise noget, men alligevel viste
    hvorfor Main Phase er et anderkendt act.
    Opsummering: Et vendepunkt, hvor publikum blev en aktiv del af scenen, og fællesskabet
    for alvor tog form.
  6. Sue Six (DK)
    Sue Six bringer en bølge af drum’n’bass, jamaicansk inspirerede elementer og baile funk,
    der rammer kroppen som en konstant fremaddrivende kraft. Det er musik, der tvinger
    knæene til at bøje sig og løfte armene i vejret. Flere blandt publikum begynder også at lave
    håndpistols moves. Under settet indfletter Sofie hyppigt rap-sange til stor begejstring blandt
    publikum, og det hele kulminerer i stor forløsning med et remix af Wesmo time.
    Opsummering: Med bevidste referencer til Jamaicansk musikkultur og hiphop genren, som
    har tydelige rødder i UKG, trak Sue Six publikum dybere ind i natten med en intens strøm af
    energi.
  7. Missjay (RO)
    Lukkeren. Og hvilken én. Missjay kommer med den energi, at hvis du har mere energi
    tilbage, er det hendes personlige opgave at sørge for, at du forlader eventet uden nogen
    energi tilbage. Settet bærer præg af ingen opbygning og ingen tøven. Lige på og hårdt.
    Missjay kaster dig direkte ind i det. Det er råt, hurtigt og effektivt. Efter en nat med mange
    nuancer var det her et punktum skrevet med store bogstaver. Ikke komplekst, ikke
    nødvendigvis subtilt, men præcist det, der var brug for.
    Opsummering: En kompromisløs afrunding, der lukkede eventet med ren og ufiltreret kraft.

Epiloque
Keep Hush x Fable Records var mere end endnu en klubnat. Det føltes som en markering
af, hvor stærk og selvsikker den danske UKG-scene er blevet. Arrangementet viste, hvordan
fællesskab, erfaring og passion kan skabe et event, der føles både lokalt forankret og
internationalt relevant på samme tid.
Jeg cykler derfra med ømme fødder og nysmurte led i knæene efter at have bouncet i seks
timer, og én tanke: Den danske UKG-scene vokser hurtigt, og aftener som denne gør det
svært ikke at tro på, at noget større er ved at tage form.


Kort Fortalt: Fable Records bragte Keep Hush til Danmark, og afviklede samarbejdet
selvsikkert og gnidningsfrit i en debut hvor fællesskab, erfaring og en voksende UKG-scene
smeltede sammen til begyndelsen på noget, der rækker langt ud over natten selv.

Skribent: Teil Tobias Welling

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com