15 maj Rockens mange facetter var tydelig på A Colossal Weekend

Foto: Presse

På sit 10-års jubilæum cementerede A Colossal Weekend, hvorfor at den danske festivalscene har brug for en festival, som giver en platform til den tunge, støjende og mørke musik i sine mange variationer. 

Festivalen A Colossal Weekend, som foregår i Vegas bygninger på Vesterbro, er en fejring af de mange subgenrer inden for rocken – særligt metal og hardcore. En nørdet og skøn sammenkomst hvor musikken både stræber op mod himlen og ned mod undergrundens dybder. 

Det er en festival for såkaldte “kultbands” og nyere artister, og bl.a. derfor er det så herligt at A Colossal Weekend i år kunne fejre 10 års jubilæum med udsolgte endagsbilletter både torsdag-fredag-lørdag. En fortjent kommerciel success for et projekt, der ikke har taget den nemme vej. Men også et tegn på at København har en levende hardcore- og metalscene. 

Vi var “on-site” om fredagen til den tunge festival, hvor den travle festivalgænger havde mulighed for at spise sig mæt i noget af en musikalsk tapas. 

Fra bl.a. hyperaktiv synth punk (Hyper Gal) til doomy shoegaze (Blackwater Holylight), over jazzet støjrock (Backengrillen) til bekymringsløs stoner metal (Truckfighters): en overordentlig variation inde for de tunge og støjende genrer, med ikke færre end syv forskellige nationaliteter repræsenteret.

Der snakkes meget om diversitet disse dage, særligt fra dem som vil ensrette os alle efter historieløse principper, men også fra dem af os, som ønsker mere af den. Men udover basal medmenneskelighed, hvorfor er diversitet så ikke bare “vigtigt” – men gavnligt? Fordi det gør livet så uendeligt meget rigere. 

Det, som mange søger gennem tung, aggressiv og støjende musik, er at konfrontere, udforske og resonere med livets mange mørke følelser. Da de følelser har et væld af forskellige udtryk, er det utroligt væsentligt, at musikken på en festival som A Colossal Weekend afspejler dette. I modsatte tilfælde bliver tung musik reduceret til en håndfuld klicheer og nærmer sig en sportsgren for det fremmødte publikum. 

Det er altså en berigende oplevelse at komme på A Colossal Weekend, både for den garvede rock-, metal- og hardcoreentusiast – men også for den, der søger at få sine (måske) lidt stereotype forståelse for disse genrer udfordret.

Til den lidt mere negative side, må det også nævnes, at niveauet var en smule svingende. Noget af det er naturligt, med up and coming artister som eksperimenterer – og det har bestemt sin charme. Men der var også episoder af ensformighed og famlende live-udtryk. 

Men der var også højdepunkter: den kvindelige doom metal/shoegaze trio Blackwater Holylight, som havde fået chancen i Store Vega, leverede en knusende og rørende koncert, hvor skønsang, ambiens og dyb distortion gik op i en højere enhed – og hvor det simple men kontrastfyldte udtryk var en styrke.

Det danske hardcore koryfæ Eyes leverede også et særdeles veloplagt, højspændt og rutineret show i et propfyldt Lille Vega, ligesom at de svenske post-metal legender i Cult of Luna fik hårene til at rejse sig til aftenens sidste koncert i 1. Maj Salen. 

Alt i alt kan man ikke andet end at glæde sig over A Colossal Weekend’s bidrag til den danske festivalscene: der findes ganske enkelt ikke noget, som opfylder samme behov.