COPENHELL 2026: Publikum var sløve i optrækket, men Vexed formåede at sætte gang i alle de trætte kroppe

Fotos: Laura Ioana V
Scene: Gehenna
Dato: 27 Juni 2026, kl. 18:15

Britiske Vexed stormer fremad lige nu, og det er der god grund til. De er hammer dygtige, karismatiske og imponerende. Mest af alt, så er de aggressive, men på den gode måde

Jeg havde taget fejl i min tidsplan, og sad egentlig og arbejdede på en anden anmeldelse i presse-teltet, da popper en notifikation op fra Copenhell med, at Vexed går på lige om lidt. Det er fjerde dag, jeg er øm over det hele fra moshpits, men jeg vil opleve det her band live, så jeg spurter ned til Gehenna.

Da jeg træder ind under bøgetræerne, spiller Toxic Pony, et mashup af Ginuwine og Britney’s megahits. Og selvom vi er på metal-festival, så kunne ingen alligevel lade være med at stå og ryste hofterne til de her kæmpe bangers. Der var altså lagt op til dans.

Efter de poppede toner var faded ud, gik Vexed så på scenen og begyndte at spille deres høje, hårde, breakdown-fyldte djentede metalcore. Frontbrøleren, Megan Targett, kommer ind med sit platin-blonde hår og skråler så ondt at man næste må træde et skridt tilbage. Det er bare så imponerende, med vokalister der kan alt fra ren sang og falcet til grynt, screams og de dybe growls.

Vexed introducerede sig selv således: “We’re Vexed, we come all the way from England. It fucking sucks there, but we love being here!” SÅ er den ligesom også lagt. Hvis man er i tvivl om hvorfor, de er sure på England, er det grundet alle de nye anti-trans og anti-immigrations lovgivninger der er i spil derovre. Vexed er LGBTQIA+ allierede, og det lod de os vide!

Til at begynde med, havde crowded desværre ikke den energi, som bandet fortjener. Det er hårdt at skulle finde energien frem efter så mange dages festival, men Vexed formåede alligevel at gøre det. Efter 4 numre fik de nemlig endelig publikum med på både moshpits, circle pits og alt andet. Heldigvis.

Trods den sløve start, så forløb koncerten derefter med al den energi og aggression som det seje band fortjente.

Kort fortalt: Britiske Vexed indtog den lille scene, og da de havde fået publikum med, så havde de dem også fuldt og fast med sig

Se hvordan det så ud her:

Fotos: Laura Ioana V

Daniel Benjamin Frans
danielb.frans@gmail.com

Anmelder af metal, rock, proggressive og andet hård musik