30 jun Roskilde Festival 2026: Højtidelig hardcore under åben himmel

Fotos: Anton V. M. Sørensen
Scene: Eos
Dato: 29. juni 2026, kl. 19:00.

Demersal gav den hele armen og lidt til, da der med vedvarende nærvær og intensitet samt et par håndfuld gæsteoptrædener blev fyret op for følelsesladet og kompliceret hardcore i den danske sommervarme.

Det er måske ikke almen viden i musikkredse, men Danmark har en ret vild hardcore-scene, der kontinuerligt kommer interessante bands ud af. Et af dem er Demersal, som gæstede den åbne EOS-scene fredag aften. 

Bandet har en kompleks og emotionel lyd, der trækker både på mathcore og screamo. Det er eksplosivt, dissonant og rytmisk overraskende – samtidig med at der indfinder sig melankoli og sørgmodighed i både akkorder og de stille passager. Der indfinder sig også højtidelige og himmelstræbende øjeblikke, en slags “There’s a crack in everything”-momenter, som f.eks i nummeret “Jeg ved ikke hvor det er”:

“Vi lever ikke af store ord‬, vi lever ikke af angst‬, vi lever ikke af kampen om at vinde‬. Vi lever ikke af plastikfilm‬, vi lever ikke af røg‬, vi lever ikke af himlens matte farver‬. Vi lever ikke af brændte træer‬, vi lever ikke af storme‬, vi lever ikke af jordens tabte øer. Vi lever ikke af folkemord‬, vi lever ikke af frygt‬, vi lever ikke af det vi ikke får sagt‬.”

Sang gruppen i kor i et forløsende øjeblik. Et nummer som sanger og guitarist Viktor Ravn dedikerede til en afdød ven af bandet, og som gav anledning til sangens tematik om at skære alt overflødigt fra og fokusere på de tætte relationer i ens liv.

For de uindvidede kan ekstrem metal og hardcore måske virke macho, og der findes da bestemt også grupper, som lever op til den stereotyp. Men særligt i hardcoren er der en langvarig tradition for græsrodsorganisering og progressive værdier.

Derfor var det fuldstændig i tråd med den tradition, at der gentagne gange var præsentationer af sange, som handlede om solidaritet. Ligesom at det gik godt i spænd, at gruppen havde et pænt antal gæstemusikere med på scenen. Strygere og horn gennem det meste af koncerten, sanger Emil Vammen fra Zar Paulo på nummeret “Som sendt fra himlen” og til sidst et stort antal vokalister fra danske hardcore bands, der screamede de sidste strofer på nummeret “Som et barn mod dit bryst”, mens Ravn surfede på publikum.

Det var svært ikke at tolke Demersals optræden fredag aften på EOS-scenen, som en fejring af, og en triumf for, den danske hardcore – og musikalske fællesskaber generelt. Gruppen gav alt, hvad de havde, de havde gjort noget ganske særligt ud af anledningen. For en genre, der som oftest udfolder sig på de små scener, var det svært ikke at blive rørt og opløftet.

Det eneste man savnede var et mere balanceret og tydeligt mix, men det var svært for gutterne fra Odense at gøre noget ved. Ikke desto mindre en grund til at give bandet et lyt, hvis man savner vital hardcore i sit liv – for det leverer Demersal i spandevis.