Roskilde Festival 2026: Bøllepunk og højt humør

Fotos: Anton V. M. Sørensen
Scene: Lagune
Dato: 30. juni 2026, kl. 16:30.

Et af festivalens yngste bands med det mundrette navn PISTOL PISTOL PISTOL, bragte festlige riffs, løssluppen stemning og klassiske politiske budskaber til Lagunen mandag eftermiddag. 

Hvorimod det meste af den danske hardcore, der i år pryder Roskilde Festival, er relativt højtideligt, bragte PISTOL PISTOL PISTOL en anden tilgang til teltet. Med en old-school lyd der er mere Crass, Bad Brains og The Gun Club end den er Converge, Earth Crisis eller Refused, var der dømt smil og moshpit fra første fløjt da frontkvinde Lea Kidde muntert hoppede på scenen iført studenterhue og Palæstina-flag.

Med “buzzsaw” guitarer samt riffs og soloer der stadig har den klassiske rock swagger, som punken både var et modsvar til, men samtidig voksede ud af, var det på den ene side forfriskende at høre et andet take på genren. 

Men samtidig kan det være svært at gøre retro på en måde, der er original og ikke blot lyder som en “homage” til svundne tiders idoler. Med punkens ideal om “at slå sine idoler ihjel”, kan det virke som lidt af en selvmodsigelse, og man stod da også gentagne gange i teltet og tænkte, at det havde man da vist hørt før. Ligesom opfordringen til at råbe “1312”, kodesprog for parolen “All Cops Are Bastards”, heller ikke føles så oprørsk længere.

Her stod opfordringen til solidaritet med Palæstina og den kontante kritik af Israels folkemord mere passende, særligt efter den borgerlige presses sammensmeltning over, efter at de angiveligt har levet under en sten i flere årtier, sidste sommer nedsmeltede efter de pludseligt “opdagede” at Roskilde Festival er bygget på progressive værdier. 

Det er ikke fordi at Pistol Pistol Pistol ikke kan skrive medrivende sange, men det er til dem, der vil have noget, de kender. Det er jo en smagssag, om man værdsætter den slags retro, der forsøger at indkapsle det fede ved en klassisk lyd. I den ramme er det nemt at se, hvorfor man kan få noget ud af at opleve den unge gruppe. 

Hvis man i stedet er til den slags retro, som f.eks King Gizzard & the Lizard Wizard er garant for, hvor alle indflydelserne er fra 80’erne eller før, men hvor der blandes på nye og innovative måder, så skal man kigge andetsteds hen.

Emil Brix
emil@noah.dk