31 aug Karrusel Festival er magisk, men hvor længe varer eventyret ved?

Fotos: Sven Bjørn Weber Andreassen
Dato: 27-29 august, 2026

Karrusel Festival er tilbage, og endnu en gang er festivalpladsen større, mere gennemført og mere ambitiøs end året før. Spørgsmålet er, om Karrusel kan bevare sin unikke identitet, når festivalen år for år vokser?

Karrusel kan ikke beskrives uden at tale om dens omgivelser

I tre dage forvandler lokale kræfter Refshaleøens skovområde til en elektronisk festival. Allerede ved indgangen ændrer omgivelserne karakter. At gå gennem indgangen føles som at gå gennem porten til Barda, at træde ind i en parallel verden. Byens beton og områdets industrielle omgivelser forsvinder gradvist og omdannes til en festivalplads.

Skoven er ikke bare kulisse. Den er en del af oplevelsen. Mellem træerne findes diskokugler, neonlys i alle regnbuens farver, detaljeret dekorerede forlystelser, ekstravagante scenografier og installationer, som får festivalpladsen til at føles som et elektronisk eventyrland. Festivalpladsen er indrettet til at gå på opdagelse i, hvor stierne leder i forskellige retninger, og rundt om det næste hjørne venter endnu en bar, en installation, en scene eller et spisested, for uden mad og drikke duer raveren ikke.

Det er netop her, Karrusel adskiller sig fra mange andre festivaler. Den forsøger ikke kun at sætte en række artister på en plakat. Den bygger et fysisk univers omkring musikken. Det er tydeligt, at arrangørerne ikke kun vil præsentere elektronisk musik. De vil skabe et sted omkring den. Det er en vigtig del af Karrusels identitet.

Musikken er dog fortsat hovedfokusset, for når der ikke skal danses foran en af scenerne, er musikken stadig en del af samtalen. Uden for scenerne ligger folk i hængekøjer eller sidder i græsset. Nogen sidder med en øl. Andre leder efter deres venner, som forsvandt ind foran en scene for tyve minutter siden. En gruppe fremmede ender med at tale sammen, fordi de begge forsøger at finde ud af, hvor lyden fra den næste scene kommer fra. Mellem koncerterne er der plads til at trække vejret. Festivalens afslapningsområder ligger som små pauser mellem dansegulvene.

Det er her, festivalens sociale dimension bliver tydelig. For Karrusel er i høj grad en festival, hvor det er legitimt at fare vild. Måske er det netop pointen.

Fire scener. Ét univers

Musikken er naturligvis stadig festivalens vigtigste drivkraft, og de fire scener har hver deres stemning, mens lineuppet balancerer mellem internationale navne og lokale DJs. Selvom scenerne hver især har deres eget udtryk og musikalske fokus, fungerer de som dele af den samme helhed.

Lineuppets styrke ligger i evnen til at lade forskellige grene af den elektroniske musik eksistere side om side. Den ene scene kan være præget af hård techno og hardgroove, den anden scene kan tilbyde bouncy UK garage og drum’n’bass-klubenergi, mens en tredje scene byder på legende og transcenderende trance, og den sidste scene inviterer til tilbagelænet, atmosfærisk og minimal house. Blandt de mange gæster, som Sven og jeg falder i snak med, siger nogle, at de kommer for et bestemt navn, hvorimod andre er der for den generelle stemning og blot følger lyden.

Det fremgår også tydeligt af portrætterne, som kan findes i fotoserien i bunden af artiklen. Portrætter, hvor diverse gæster har hvert sit udtryk og kommer med enkelte genstande, såsom en oppustelig, der afspejler et af hovednavnene, Horsegiirl.

Selv når lokale artister i form af Eloq og Talons, som ikke er en del af det officielle lineup på dette års udgave af Karrusel, får arrangeret en musikquiz med tilhørende præmier, og spiller et radio-set i samarbejde med P3, vidner det om en passion for kulturen samt en opbakning og interesse for festivalen. Billedet fremgår også af fotoserien nedenfor.

Iblandt de mange sets, vil jeg fremhæve nedenstående:

Torsdag vil jeg fremhæve følgende sets:
Egyptian Lover,
Conducta,
Lou Nour,

Fredag vil jeg fremhæve følgende sets:
Valentina,
DJ Spice b2b Draber666,
Bad Boombox,
Helena Lauwaert,
Riria,

Lørdag vil jeg fremhæve følgende sets:
Suzie The Cockroach,
Horsegiirl,
Mischluft,
Parashoot,

En festival i konstant bevægelse

Karrusel er en festival, der tydeligt er i gang med at udvikle sig. Fra 2024 til 2025 tog festivalen et markant skridt, da pladsen voksede ud over skoven. I 2026 fortsætter udviklingen, denne gang med hovedscenen Manegen i centrum. Scenen er nu overdækket af et stort telt, mens en ny platform bag scenen åbner muligheden for at arbejde endnu mere konsekvent med den 360-graders æstetik, som forbindes med blandt andet Boiler Room.

Publikum placeres tættere på artisten, og scenen bliver mindre en klassisk frontalscene og mere et rum, publikum befinder sig inde i. Det passer godt til den måde, elektronisk musik i stigende grad bliver præsenteret på. Det er ikke bare en praktisk udvidelse. Det ændrer også oplevelsen af scenen. Dansegulvet bliver en del af selve scenografien. Når musikken rammer, står man ikke længere blot foran en scene. Man står midt i den.

Udviklingen stopper ikke ved scenerne. I år tilføjes endnu en karrusel. Et pariserhjul rejser sig over festivalpladsen og bliver endnu et visuelt pejlemærke i skoven.

Arrangøren Thomas Fleurquin fortæller Soundvenue, at ambitionen fortsat er at udvide festivalen med en mulig fremtidig scene, der dyrker den mere poppede elektroniske musik. En scene, der kan åbne festivalen for nye publikummer og få endnu flere mennesker til at finde vej til dansegulvet.

Det er en forståelig ambition. København oplever i disse år en hastig udvikling i interessen for elektronisk musik. Det mærkes både på klubber, festivaler og de mange internationale navne, der finder vej til byen. Distortion Ø er et tydeligt eksempel på en festival, der har bevæget sig ind i dette voksende marked. Det er ikke nødvendigvis et problem. Men udviklingen rejser spørgsmålet om, hvad der sker, når et miljø, der oprindeligt er båret af musik, mennesker og fællesskaber, samtidig bliver en stadig mere attraktiv kommerciel platform.

Distortion Ø er et oplagt eksempel. Festivalen har i høj grad positioneret sig som en international destination, hvor Københavns elektroniske musikscene bliver en del af en større fortælling om byen. Det giver mening. København har opnået en international position på den elektroniske musikscene, og festivaler som Distortion Ø er med til at cementere den. Som gæst kan man dog få følelsen af, at fokus nogle steder bevæger sig væk fra atmosfære, musik og fællesskab og hen imod omsætning, kapacitet og kommerciel gennemslagskraft.

Det er her, Karrusel har noget at miste.

Når gæsten bliver til kunde

Karrusel og Distortion Ø udspringer af samme arrangørkreds, NusNus, men de to festivaler har udviklet forskellige identiteter. Når Distortion Ø har scenetakeover af Teletech, en stor international arrangør og et brand inden for technomusik, der oprindeligt blev grundlagt i Manchester i Storbritannien, vidner det om et internationalt bookingsamarbejde.

Hvor Distortion Ø i høj grad henvender sig til et internationalt publikum, føles Karrusel fortsat som en festival med en stærk forbindelse til det lokale miljø. Det er ikke mindst tydeligt i den måde, festivalen bliver skabt på. Lokale kunstnere og kreative kræfter får lov til at præge både scener, udsmykning og den samlede atmosfære. Festivalens identitet bliver dermed ikke kun produceret ovenfra. Den opstår også gennem de lokale mennesker, der allerede er en del af det miljø, festivalen udspringer af.

Det kan mærkes, når man bevæger sig rundt på pladsen. Karrusel føles ikke som et neutralt festivalområde, der efterfølgende er blevet pakket ind i et tema. Temaet er selve stedet. Og det er en væsentlig forskel. For en festival mister noget, når gæsten begynder at føle sig mere som kunde end deltager.

Det handler ikke om, at kommercialisering i sig selv er forkert. Festivaler skal kunne løbe rundt, kunstnere skal betales, og større produktioner kræver større økonomi, men når et festivalområde vokser, følger der også en risiko med. Jo flere mennesker, jo flere behov. Jo større lineup, jo større produktion. Jo større økonomi, jo flere interesser. På et tidspunkt kan alle de ting, der gør festivalen større, begynde at gøre den mindre særlig.

Karrusel holder balancen

I 2026 er Karrusel endnu ikke nået dertil. Tværtimod. Festivalen formår stadig at balancere mellem det genkendelige og det uforudsigelige, mellem internationale navne og lokale DJs, mellem det kommercielle og det opkommende.

Lineuppet afspejler den balance. Festivalen vil gerne være større, men den vil stadig give plads til de kunstnere, der er med til at definere det miljø, festivalen udspringer af.

Det samme gælder festivalpladsen. Hovedscenen er større og mere spektakulær end tidligere, men den eksisterer side om side med de mindre områder og de mere uforudsigelige steder, hvor gæsterne kan ende med at tilbringe en hel eftermiddag, selvom de egentlig var på vej et andet sted hen.

Det er Karrusels vigtigste kvalitet. Den får forskellige elementer til at føles sammenhængende. Industriområde og skov, klubmusik og afslapning, internationale navne og lokale DJs, gøgl og seriøse dansegulve, diskokugler og jord under skoene, festivalproduktion og en følelse af noget lokalt. Det hele eksisterer på én og samme tid.

Opsummeret

Karrusel er større end tidligere. På trods af den årlige udvikling formår 2026-udgaven stadig at holde fast i den lokale forankring og særlige atmosfære, der diskutabelt gør festivalen til en af Danmarks bedste, hvis ikke også den bedste elektroniske festival. Næste år bliver den måske endnu større. Det er ikke nødvendigvis problemet. Spørgsmålet er snarere, om festivalen kan fortsætte med at vokse uden at vokse fra det, der gør den værd at besøge. For indtil videre er Karrusel ikke bare endnu en elektronisk festival. Den er en parallelverden.

Fotoserie: Sven Bjørn Weber Andreassen
Fotoserien forsøger at afspejle en kronologisk dag på Karrusel Festival.