21 aug Slumbertown synger om at prøve – men de har gjort langt mere end det
Foto: EP-Cover
På deres debut-EP This Tired Town deler alt-rock bandet ud af sine storefølelser og brede katalog af indflydelser. Velkommen til Slumbertown.
Slumbertown er et sted bygget på diverse traditioner, fra noise-, prog- og alt-rock til
dreampop, jazz og indie. Slumrebyen eksisterede længde blot i en kælder i Lystrup, ud af
hvilken opstod fire sange, der tilsammen danner den netop udgivne debut-EP This Tired
Town. Resultatet er næppe søvndyssende, og vil især opvikke nydere af Trader,
Inventory, Kashmir og The Entrepreneurs.
Gruppen smider sårbare, store følelser i suppegryden, og tilføjer en pop-sensibilitet til
støjen:
”EP’en berører mange aspekter af at være menneske i 2026, og er, for os, en stor
forløsning. Forelskelse, søvnige parforhold, der lakker mod ende, at føle sig misforstået og
endelig at føle sig set.”
Intronummeret Get Up kredser netop om sådanne småængstelige tematikker, der hører
det alternative rockunivers til. Forsanger og guitarist Daniel Popp udviser stort spænd i
vokalen, der mod slut ender i midwest-inspirede skrål. Guitarspil fra Popp og Teis Krull
spejler bevægelser fra de sene halvfemsere, og klinger af art-rockede melodier fra tidens
britiske scene. Til disse tilføjes post-grungede udbrud af forvrænget guitar, Morten Sterlers
trompet samt en oscillerende intro, der tilsammen apellerer til en bred skare af alt-rock-
nydere.
Det efterfølgende Heavier åbner med rumklang og Popps tydelige vokal. Nummeret
inkorpererer endnu engang blæser, og lægger i højere grad i et mere indie-rocket felt, og
på trods af det tunge navn, ringer denne komposition ikke helt så frustreret ud som det
første nummer.
Et gennemgående tema på EP’en er dét at prøve sig frem; som gruppen beskriver det:
”Uanset hvor usynlig man føler sig, uanset hvor tungt det bliver, er der altid et håb. Alt du
kan gøre, er at prøve, og det er det vigtigste.”
På See Me benævnes dét at forsøge sig frem, selv når man oplever at dissasociere og stå
i lort til halsen:
”What even am I up to. Other than my neck.” (…) ”So dont you think that you know me
when I barely even recognise my self.” (…) ”See me try again. See me try.”
Nummeret starter jangly og klinger af tidlig 10’er-indie, med en til tider King Krule-agtig
vokal. Mod slutningen af sangen får bassen lov Mads Peter Høgenhaugs bas lov at stå
frem, mens Popp lader sit post-emo skrig munde ud i feedback. Trommerne er
medrivende, men til min smag måtte dette track gerne have haft lidt flere støjflader fra
guitaren, som på det efterfølgende fjerde indslag.
Singlen Try lukker nemlig This Tired Town på EP’ens mest støjende. Efter en medrivende
intro med fuldt band, pilles instrumenterne tilbage til fordel for en effektpåvirket vokal, der
giver referencer til vokaleffekter benyttet af Deftones. Det tilføres alt-metal guitar,
korstemmer og en styg, bitcrushet bas, inden nummret går over i et stille breakdown, for
derefter at slutte på EP’ens energimæssige højdepunkt.
Der skal lyde en cadeau til Nicolas Ravn på master for at have mixet de mange
modsatrettede lyde til en kontrolleret EP, der stadig får lov at ringe råt ud med feedback-
støj. Selv om Slumbertown har fået hjælp på pladen fra de bidragende musikere, består
gruppen som et three-piece live, der ser frem til at sprede søvnbyens budskaber på den
anden side af sensommeren – du kan bl.a. fange dem på Aarhus’ Headquarters til oktober.
Kort fortalt: This Tired Town fremviser det EP-debuterende band som musikere der kan
trække på både den øst- og vestlige del af det alternative rocklandskab, og samtidigt
inddrage jazz- og pop-elementer. Gruppen insisterer på at prøve, men de har gjort mere
end blot det.
Hvis Slumbertown er noget for dig, skal du tjekke Crushing, Gaslight og Permanoia ud.
