08 sep Midtfyns Festival fejrede 50-året midt i regnen

Det danske festival sommer anno 2026 må konkluderes at blive endnu et år til historiebøgerne.

Et boomende billetsalg blandt mange af festivalerne vidnede en stadig stor prioritering af danskernes penge på live oplevelserne, der i år bød på nye kendskaber i form af Nyborgs “Ny(d)borg” og samtidig et farvel til Københavnske Aiasound. Der blev plads til forandring af scenerne rundt omkring, hvor f.eks. Smukfest bød den elektroniske genre velkommen med deres nye tiltag “Ekko”. Ikke mindst blev det stort jubilæumsår hvor bl.a. Rudme Festival på Fyn kunne fejre de 10 år, Vig Festival kunne fejre 30, og Nordjyllands Nibe Festival de 40 år.

Det største jubilæum fandt dog sted på Dyrskuepladsen i Ringe – da traditionen tro – den første weekend i september blev afholdt Midtfyns Festival og i år kunne markere 50 år siden den så dagens lys i 1976.

Fra storhed til fald

Meget er sket siden, som oftest når den bliver omtalt er det med en stor nostalgi blandt mange, da den rummer en enorm mængde historie bag sig. Især storhedstiden omkring 1980’erne og 1990’erne, hvor den spillede en afgørende rolle for den danske musikscene og igennem tre årtier formåede den at favne bredt og få nogle af tidens største internationale kunsterne forbi Ringe. Som en del af en yngre generation nåede jeg personligt aldrig selv at opleve Midtfyns Festival i sin oprindelige version før den ved årtusindeskiftet blev kendetegnet af skiftende ejere og et skuffende billetsalg der i sidste ende betød dens endeligt i 2004.

“Jeg synes det er synd at når man Googler “Midtfyns Festival” er noget det første der kommer frem næsten altid konkursen i 2004 – Det fortjener den ikke. Dens historie fortjener at blive ført videre for hvad den var. Drevet af Ildsjæle og Græsrødder” 

Udtalte festivallederen Sune Vesterlund i sin tale ved ferniseringen af kunstprojektet “Noget at stole på” der på kreativ vis visualiserede 50-års festival historie på malede stole. Det blev en reception der bød på taler de hyldede selve grundtanken om det genopstået Midtfyns Festival og til og med en unik optræden mellem mezzosopran Andrea Pellegrini og Svendborg-bandet Patina som headlinede som på førstedagen fredag.

En legendarisk festival genfødt på ny

Sune har siden 2017, været en af nøglepersonerne der har kæmpet for at bringe hvad der engang var kroejer Peter og Nina Færgemann oprindelige ide videre og tilbage på sporet af historien igen. 2019 blev festivalens officielle Genstart (for at blive i ordene af Patina) og har sammen med en trofast hold af frivillige “Græsrødder og Ildsjæle” fra Faaborg-Midtfyn kommune skabt grobund for et årligt voksende antal publikum som i år kunne passerer de 6300. Det lyder måske langt fra rekordåret med de 69.000 som de opnåede tilbage 1989, men Sune forholder sig optimistisk og har tidligere udtalt sig om en fremtidig ambition på måske omkring 10.000-15.000. Noget en lokalplan med forvaltningen skal op først og en udvikling der selvfølgelig skal ske naturligt.

Lokationen er den samme. Dog er datoen blevet skiftet ud til nu den første weekend i september, hvilke har sine fordele og ulemper. Delvis må de potentielle vejrmæssige usikkerheder der kan komme ved en placering op af efteråret være det største gamble – men alligevel noget Midtfyns har helgarderet sig imod, da alle deres 3 scener + plus det løse er under telte. Ser man på festival kalenderen betyder datoen til gengæld ikke så stor konkurrence blandt de største spillere på markedet. Delvis finder den sted på samtidig med Fanø Vesterland og Danmarks Største Vejfest i Silkeborg (der også kunne fejre jubilæum i år med 10 år på bagen). Samt de to Fynske spillere – Studiestartsfestivalen Generator Festival i Odense og Michael Falchs velgørenhedsfestival NÆR Festival på Langeland. To begge meget populære events med en målgruppe i hver sin ende, hvor Midtfyns i sin historiske DNA ligger perfekt placeret i midten og favner bredt for alle aldre i deres lineup.

Fynsk åbning og lydtæt sønderjysk

Årets lineup for Midtfyns Festival anno 2026 gjorde plads til både de veletablerede artister med mange år på bagen og de nyere spændende artister som den seneste tid har slået igennem.

Traditionsvis blev det et ungt upcoming fynsk talent som fik æren af at åbne selve festivalen officielle dag første dag fredag. Det blev singer-songwriteren Lykke der tidligere på året havde vundet “Årets Håb” ved Den Fynske Musikpris 2026 efter bl.a at havde udgivet sit debutalbum “Et Ulykkeligt Liv” i oktober sidste år. Hun optrådte med sit kvartet af et band og leverede en omgang indiefolk med en imponerede vokal og en vildskab i sin lyrik om ulykkelig kærlighed. Sangen “Bus” hvor hun på smukkeste sang “Håber lidt at du bliver ramt af en langsom bus og bliver hjerneskadet mere end du allerede er” det fik det fynske publikum til at spærre øjnene op i teltet. Så var fredagen skudt i gang.

Oppe på den lille forhøjning af festivalpladsen, der udover at rumme en teressebar fra Midtfyns Bryghus med udsigt til scenen og store farvede bogstaver med “MIDTFYNS”, finder man scenen Tidslommen. Her er der mulighed for at dykke ned i Midtfyns festivalens historie som et mini-museum med avisudklip, programmer, og andre remedier fra samtlige år siden 1976. Denne scene danner ramme for dansegulvet med DJs når de sene nattetimer melder sig på og de mere unikke koncertkoncepter som “Lydtæt” formatet hvor man via Silent Disco hørebøffer kan opleve en unik koncert igennem.

Det blev i år den sønderjyske singer-songwriter Rikke Thomsen fra den lille by Blans som fik æren af dette finurlige koncept der blev til en særdeles underholdende fortælling undervejs. Rørende blev det også da hun i sin fortælling om sin kærlighed til “Back to the Future”, præsenterede sangen “Tebach Te æ Fremti” – omhandlede hendes barndom hvor hun som 12-årig måtte kæmpe med sine forældes skilsmisse – en universelt genkendeligt billede der fremtving tårene blandt publikum. Applausen kunne sagtens høres igennem hørebøfferne og klapperiet ville ingen ende tage under “Corolla ’94” og afslutningsnummeret “Mojn Når Vi Komme (Mojn Når Vi Gæ)” der fik alle til at rejse sig op og gå fuld acapella til det sidste så teltet næsten lettede.

Fra Von Quar til Dizzy Mizz Lizzy

Skiftevis i løbet af festivalens to dage trodsede det trofaste publikum regnvejret frem og tilbage blandt de to store scenetelte “Græsroden” og “Ildsjælden” der skiftevis husede årets hovednavnene. En frisk Sofie1998 lagde ud med lyssluppen energi, måne scenoegrafi og fællessang til nyere hits som “Slår op”, “Marianne og Henrik” og et besøg af 144hz med deres nyeste sang “Høj på livet“. Hitparaderne stod nærmest i kø når artister som Mads Langer, Madsen, Drew Sycamore og Shubidua 2.0 gik på.

For mange af artisterne var Midtfyns Festival et af de allersidste sidste stop på deres festivalturné og dermed en sidste mulighed for at se dem inden det står på en kommende indendørs turné. Saveus var blandt dem der med stort epos leverede en vild performance som fik alle til at hoppe op til skyerne under “Himalaya” og udbryde i spontan acapella til “Vil Du Noget” – Et lovende sidste show før de nu kan se frem mod Royal Arena. En anden publikumsfavorit som efter en hurtig rundspørge var Von Quar, der denne sommer har cementeret deres kultstatus efter at have turneret festivaler rundt med deres såkaldte “hooligan-rock”. “Jeg købte billet med det samme efter jeg så de kom!” nævnte et par unge gutter. Hypen var real og koncerten endte på mange måder som et 4-0 resultat til det 16 personers store hold.

Der var utallige momenter under hver af aftenens headliner lukkere der blev guld værd. Først bød på en hjemmebane til sydfynske Patina. Et veloplagt band med forsangere Søren Baastrup, Mads Skov Hansen og Gregers Møller Jensen der skiftevis på trommer og vokaler til tonerne af sange fra deres seneste album “Uvejr” – ret passende til særligt i år. Der blev danset til hits som “Flammer rammer” og plads til en tur ud blandt publikum da Søren trådte i karakter i tekstuniverset til “Hr. Ingenting”. Fællessang blev der også tid til da Gregers ændrede teksten i omkvædet til “Syg Den Dag” til “Jeg tror jeg var på Midtfyns den dag” til stor fornøjelse. Det gyldne moment indtraf til allersidst under deres nu største hit “Genstart” hvor Mads forlod scenen kort og overraskede dem med nyheden om at sangen var gået Guld – Det skulle fejres!

Den anden fejring bestod af 30-året siden sidst Dizzy Mizz Lizzy stod på Midtfyns Festivalen i 1996 og det blev et comeback til historiebøgerne! Et hovednavn rigtigt mange havde sat næsen op for at opleve og intet mindre en tur i rockhimlen som en eminent afslutning på årets Midtfyns Festival. Generelt kunne det mærkes blandt flere artister at det føltes som en ære i at få lov til at være en del af dens historie, som den unikke konstellation af Dorte Gerlach og Pernille Rosendal der leverede et rent potpourri af gamle sange, nye sange og covers der virkelig passede til Festivalens ånd. Ligeså for Ulige Numre hvis frontperson Carl Emil Petersen endda selv kommenterede på det i et talk-format tidligere på dagen med festivalens leder.

Meget mere end musik på programmet

Talk-formatet mellem Carl Emil Petersen og festivalleder Sune Vesterlund blev kaldt “Diabat” som en hybrid af Dialog og Debat. Her fik publikum fik en mulighed kort inden for den begyndte at være med til udvælgelsen af hvilke spørgsmål der skulle stilles og via en indsamling af ark blev der udvalgt 3 spørgsmål som publikum prioterede højst at få svar på. Det blev en interessant snak om kreativitetsprocesser, sangskrivning og tiden med Ulige Numre. Et event blandt der understegede samtalen omkring musikken er mindst ligeså vigtigt som at opleve den. Derfor har der på Midtfyns Festival udover musik været afholdt kreative workshops fra lokale foreninger, comedy med Thomas Warberg & Simon Tang og en ikonisk omgang “tømmermænds bingo” fra festivalens faste konferencier Martin Bager Wulff – Alt taget i betragtning har det ikke være så ringe endda!